Dansk Design Center

it’s a small world på vej til Shanghai

Del
Hvordan arbejder fremtidens designere, og hvordan forholder dansk design sig til globale spørgsmål som bæredygtighed, ny teknologi og forbrug?


Det får kineserne nu svar på, når den internationale rejseudstilling it’s a small world lander i
Shanghai og åbner den 7. juni.

Udstillingen blev første gang vist i Dansk Design Center under Copenhagen Design Week og
skal nu vises i Nordic Lighthouse i forbindelse med World Expo 2010 indtil den 10. juli.

Der vil være officiel åbning af udstillingen den 28. juni, hvor Danmark vil være repræsenteret af bl.a. HKH Kronprins Frederik og Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Temaet for EXPO 2010, ”Better City, Better Life”, sætter fokus på byernes udvikling. Presset på byerne bliver stadig større, og det stiller en række nye store økonomiske, sociale, miljø- og sundhedsmæssige udfordringer til blandt andet bæredygtighed og livskvalitet. it’s a small
world’s
tematikker ligger dermed i direkte forlængelse af omdrejningspunktet for EXPO 2010 og giver mulighed for at eksponere nogle af de mekanismer, som kan medvirke til at skabe gennemgribende forandringer.

Efter opholdet i Shanghai fortsætter rejsen til Brasilien, hvor udstillingen vil være én af hovedattraktionerne på Brazilian Design Bienniale. Udstillingen åbner d. 14. sep. og vises frem til d. 31. okt. 2010, i byen Curitiba. Biennalen har følgende temaer: Design, Innovation, Sustainability og forventer 250.000 besøgende.

Derefter fortsætter it’s a small world til Santiago i Chile, hvor den bliver en del af 4th Design
Bienniale / Design Chile. Udstillingen vises i Mapocho Trainstation, Santiago, fra d. 25. nov. og en måned frem, i en 100 år gammel jernbanestation, som er blevet omdannet til kulturcenter.

Over det næste halve år vil markedsføringen af Danmark som et samfund med et kreativt og politisk bevidst designmiljø således være i fokus internationalt, når rejseudstillingen turnerer verden rundt.

“Danmark skal være med til at fremme en global udvikling, der er baseret på livskvalitet og
velfærd, som vi kender det fra den danske model. Med velfærd menes løsninger, der sammentænker vækst og individuelt forbrug med bæredygtighed og socialt ansvar. Gennem rejseudstillingen, it’s a small world , vil vi vise omverdenen, hvordan nyt dansk design, kunsthåndværk og arkitektur kan bidrage til den globale, bæredygtige debat”, siger Christian Scherfig, adm. direktør i Dansk Design Center.

it’s a small world er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Design Center, Danish Crafts og
Dansk Arkitektur Center på initiativ af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet.

Udstillingen er kurateret af:
Dansk Design Center, arkitekt/designer maa/mdd, Tina Midtgaard (projektleder)
Danish Crafts, arkitekt Karen Kjærgaard
Dansk Arkitektur Center, arkitekt maa Kjersti Wikstrøm

www.itsasmallworld.dk
Fotos og logo kan downloades på www.itsasmallworld.dk

For yderligere information kontakt venligst:
Susanne Søndahl Wolff, presseansvarlig, Dansk Design Center, ssw@ddc.dk
tlf. +45 2382 1314
Sanne Lund Hansen, kommunikationsmedarbejder, Dansk Design Center, slh@ddc.dk
tlf. +45 3369 3315

Vedhæftede filer

Information om Dansk Design Center

Dansk Design Center
Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27
1553 København K

33693369http://www.ddc.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Design Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Design Center

Nye materialer kan skabe nye produkter og nye markeder gennem nye alliancer29.10.2013 14:18:47 CET | Pressemeddelelse

Vi er på vej ind i en æra, hvor nye kreative produkter og oplevelser, som vi lige nu ikke engang kan forestille os, vil blive designet og introduceret i et hidtil uhørt tempo. Det skyldes blandt andet den enorme mængde nye og avancerede materialer, som lige nu skabes i forskermiljøer over hele verden. For at få det fulde udbytte af udviklingen burde designere, forskere og producenter indgå alliancer om at dele, sprede og udnytte ny viden, så der skabes attraktive investeringsmuligheder i form af start-ups og nye forretningsmodeller.

Lækker lyd og spændende materialer i Design Society på Kulturnatten9.10.2013 11:52:14 CEST | Pressemeddelelse

Camille Jones og Anna B DJ’er og synger live i Design Societys Cafe, når huset slår dørene op for Kulturnatten fredag den 11. oktober kl. 18.00. Gæster med Kulturpas kan desuden opleve udstillinger om nye og spændende materialer, highlights fra INDEX-prisuddelingerne og eksempler på nye, bæredygtige materialer i moderne modedesign. Ved et særligt materialeshow kan man få lov at opleve og røre ved nogle af mest spændende nye materialer, som indgår i Design Societys materialesamling.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye