
Inklusion - nu også for kloge elever
Frem for specialundervisning bør folkeskolen satse på inklusion af talentfulde elever, hvor skolerne og lærerne tænker udfordrende undervisning ind i klasseværelsets ordinære timer. På den måde kan de 20 procent mest talentfulde elever udfordres, samtidig med at de får de sociale fordele ved at blive i klassen med deres kammerater.
Sådan lyder et af budskaberne på den konference om elever med særlige forudsætninger, som Professionshøjskolen UCC er vært ved torsdag den 26. august. Blandt deltagerne på konferencen er undervisningsminister Tina Nedergaard (V) samt fagfolk fra UCC og DPU.
Professionshøjskolen UCC har i længere tid haft fokus på elever med særlige forudsætninger. Udover konferencen udbyder UCC et modul på diplomuddannelsen, hvor lærere undervises i at spotte og inkludere talentfulde elever. Projektleder Peter Flügge fortæller om uddannelsen:
"Et af målene er at styrke folkeskolens undervisning således, at den imødekommer og støtter elever med særligt gode læringspotentialer. Vi skal styrke didaktikken både i de enkelte fag og i forhold til det almendidaktiske felt. Kommende lærere skal have didaktisk og faglig viden - og blik for de elever, der har særlige forudsætninger," siger Peter Flügge om efteruddannelsen, der er blevet til i et tæt samarbejde med både nationale og internationale forskere samt med professionsudøvere.
Konferencen "Elever med særlige forudsætninger": http://www.ucc.dk/videreuddannelseogkonsulentydelser/konferencer/66115/
Modul på diplomuddannelsen med fokus på uddannelse af elever med særlige forudsætninger: http://paps.ucc.dk/nyheder/50196.html
Kontaktpersoner:
- Peter Flügge, projektleder, Professionsinstituttet PAPS, Professionshøjskolen UCC, mobil: 41 89 72 60, pefl@ucc.dk
- Kristian Helmer Jensen, kommunikationsmedarbejder, UCC, telefon: 41 89 81 54, khj@ucc.dk
Information om Professionshøjskolen UCC
Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Professionshøjskolen UCC i København etablerer ny uddannelsescampus på Carlsberg7.12.2012 17:03:20 CET | Pressemeddelelse
UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS har indgået et offentligt privat partnerskab om opførelsen af et nyt stort uddannelsesbyggeri i Carlsberg Byen i København på mere end 55.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen i København.
Stor succes med landsdækkende sprogindsats for børn21.11.2012 11:57:18 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner deltog i projekt ’Sprogpakken’, der bl.a. har efteruddannet knap 7.000 pædagoger, som skal styrke børns sprog i daginstitutionen og familien. Både deltagere og parter bag Sprogpakken udtrykker stor tilfredshed, og indsatsen fortsætter lokalt, viser evalueringen af det netop afsluttede projekt.
Campus Nordsjælland åbner - nyt tidspunkt!30.8.2012 14:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Campus Nordsjælland åbner30.8.2012 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Flere søger UCCs velfærdsuddannelser5.7.2012 14:41:41 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCC's uddannelser oplever igen i år en klar fremgang i ansøgertallet – tallene et døgn før ansøgningsfristen viser en samlet stigning på 6 % i forhold til 2011.