

Modetøjsgigant sikrer hjemløse imod vinterkulden!
D. 22. Januar i tidsrummet 16.00 til 19.00 vil Rådhuspladsen i København prydes af stande, campingvogne og lastbiler. Alt dette sker som del i velgørenhedsarrangementet ’Hjælp en hjemløs’, som forestås af tøjforhandlergiganten, miinto.dk. Stande, campingvogne og lastbiler skal alle fungere som uddelingscentraler for enten soveposer, tøj, mad eller kaffe til de hjemløse. Desuden skal rockbandet Zididada, som også lægger vejen forbi på dagen, spille et par numre.
Initiativtageren til arrangementet, miinto.dk, er stolte over at have muligheden for at give Københavns hjemløse en hjælpende hånd i en svær tid. Founder i miinto.dk, Mike Radoor, glæder sig især over, at så mange har vist interesse for projektet: ”Vi har været velsignet med god succes i vores lille tøj virksomhed, og det vil vi gerne dele ud af, til nogle der har mere brug for det. Det har i processen vist sig, at det er der rigtig mange andre, der også gerne vil være en del af, hvilket er ovenud positivt’.
Flere store virksomheder er således medspillere i arrangementet. Blandt andet vil Nordisk Company levere 200 helt nye og frostsikret soveposer. 7/11 Trianglen vil stå for levering af varm mad, kaffe og the. Hjemløseorganisationerne givdinhaand.dk leder det praktiske afviklingsarbejde til arrangementet i form af uddeling af mad, tøj, soveposer , mv. Lastbiler kommer fra hele landet til Rådhuspladsen på dagen med leverancer af tøj og andre fornødenheder. Selv en professionel life coach har tilbudt sin tilstedeværelse, og vil tilbyde de hjemløse at blive coachet på rette køl igen, gratis. Sidst men ikke mindst giver miinto.dk en % del af omsætningen til givdinhaand.dk , som dagligt laver morgenmad til de hjemløse. Martin Skriver, formand for morgencaféen og givdinhaand.dk siger:” Det er hårde, kolde tider og de hjemløse har brug for al den opbakning de kan få. Vi betaler 6 kr. for 2 kilo havregryn – 2 kilo havregryn giver 50 portioner til at mætte de sultne hjemløse. Selv 6 kroner giver ringe i vandet”.
Adm. direktør i www.miinto.dk , Konrad A. Kierklo, er spændt på dagen: ”Hjemløshed er et af de mest relevante og allestedsnærværende udfordringer herhjemme. Det ses tydeligt på ’Hjælp en hjemløs’ facebookgruppe, der nåede 17.000 medlemmer på under 5 dage og dagligt har diskussioner blandt medlemmerne om hvordan hjemløssituationen kan ændres. Jeg håber på, at vi med dette kan skabe opmærksomhed omkring udfordringen”
Man kan læse mere om arrangementet og dagligt følge opdatering af gaver til de hjemløse, events på dagen og meget mere på http://www.miinto.dk/hjaelp-en-hjemlos
For yderligere information om virksomheden, samarbejdspartnere, produkter, handelsbetingelser eller andet kontakt venligst:
Adr.: miinto.dk, Havnegade 29, 5000 Odense C
Tlf.: 88 80 73 24, Mobil 22 22 12 30
Mail: mr@miinto.dk
Vedhæftede filer
Information om Miinto ApS
Følg pressemeddelelser fra Miinto ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miinto ApS
Fra fynsk iværksættervirksomhed til Skandinaviens største online tøjbutik!11.5.2010 12:50:31 CEST | Pressemeddelelse
På mindre end et år har internetvirksomheden miinto.dk har rejst sig fra en lille iværksættervirksomhed i Odense til nu at overhale konkurrenter som smartguy.dk og nelly.com indenom.
200 danske tøjbutikker støttes af vækstfonden7.4.2010 13:08:43 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden, miinto.dk, som varetager det samlede online salg for 200 danske tøjbutikker, har oplevet rivende vækst og belønnes nu af Vækstfonden.
Danske tøjbutikker har for mange kunder!17.2.2010 17:47:58 CET | Pressemeddelelse
De ca. 200 danske modetøjs- og skobutikker, som er repræsenteret på det danske website, miinto.dk, har store problemer med at følge med kundernes efterspørgsel. Finanskrisen lader til at være forbi…
Danmarks førende modetøjsbutikker et gået online - side om side!4.11.2009 12:39:15 CET | Pressemeddelelse
170 af de bedste og mest trendsættende modetøjs- og skobutikker i Danmark har udvidet forretningen til også at sælge deres varer på Internettet fra et centralt website. Dette eksklusive virtuelle shoppingcenter hedder www.miinto.dk.