Dansk Metal

Helhedsløsning med klare prioriteringer og rigtig retning

Del
Dansk Metal tager positivt imod Socialdemokraternes og SF's udspil, "Fair Løsning".

- Dagens udspil fra Socialdemokraterne og SF er en grundig og gennemarbejdet helhedsløsning med klare prioriteringer og en rigtig retning i forhold til de udfordringer, vi står overfor, siger Dansk Metals formand Thorkild E. Jensen i en kommentar til udspillet "En fair løsning", og fortsætter:

- Jeg tror, at alle der har en interesse i velfærdssamfundets udvikling anerkender, at vi står overfor store udfordringer, der kræver løsninger, hvor alle i samfundet bidrager.

Udspillet fra S og SF har den rigtige og nødvendige balance i forhold til udfordringerne både på den korte og den lange bane. Her og nu sættes der ind overfor den stigende ledighed, og der skabes ny vækst og beskæftigelse gennem en kick-start af økonomien med fremrykning af offentlige investeringer, hvor der er sikkerhed for en positiv beskæftigelseseffekt.

På den lange bane har partierne fokus på den helt nødvendige fornyelse af erhvervspolitikken, på øget uddannelse og på et bredt samarbejde med arbejdsmarkedets parter som vejen til vækst og velstand.

I Metal deler vi det synspunkt, at vi skal uddanne og arbejde os ud af krisen i stedet for at spare os igennem via nedskæringer i velfærden. Derfor er vi også parat til at tage et medansvar og bidrage til helhedsløsningen.

Vi tror på, at vi kan løse de udfordringer, vi står overfor. Det kræver imidlertid en regering, der ikke kun tilgodeser enkelte grupper i samfundet, men ved, at hele befolkningen skal kunne se sig selv i en løsning, der er fair og retfærdig.

S og SF’s udspil er et godt grundlag for et samarbejde om en sådan løsning.

-----------------

For yderligere oplysninger kontakt kommunikationschef Marina Hoffmann på telefon 51 22 76 83 eller marina@danskmetal.dk

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye