Forsyning Helsingør

Nu åbnes dørene til Helsingørs nye forsyningsselskab

Del
El, varme, vand, spildevand og affald samles i nyt selskab. Forsyning Helsingør skal skabe en effektiv drift, levere høj kundeservice og blive et stærkt lokalt selskab.

Helsingør Kommune har samlet el, varme, vand, spildevand og affald i det nye selskab Forsyning Helsingør A/S.

- Det bliver en fordel for borgerne og virksomhederne, at Forsyning Helsingør kan sætte 100 procent fokus på skabe et veldrevent selskab, der leverer gode - og billige - løsninger til kunderne, siger Per Christensen, der er formand for bestyrelsen i selskabet og medlem af byrådet i Helsingør Kommune.

- For Helsingør er det vigtigt at få et stærkt lokalt selskab, der kan bidrage til en sund udvikling af kommunen. God forsyning er nemlig med til at skabe rammerne for en moderne og velfungerende kommune, siger Per Christensen.


Kundeservice skal være i top

- Normalt tænker kunderne ikke så meget på vores ydelser. Heldigvis, kan man sige, for det er jo udtryk for, at tingene fungerer godt. Det er derfor heller ikke vores mål, at folk i det daglige går rundt og tænker på forsyning, men hvis de af den ene eller anden grund har for brug os, så skal vi være klar med en høj kundeservice, siger Jacob Brønnum, der er administrerende direktør i Forsyning Helsingør A/S.

For at gøre det let for kunderne vil der kun være én indgang, én hjemmeside, ét telefonummer og på sigt også kun én regning.

- Vi skal skabe en effektiv drift med gode priser, men samtidig skal vi også sikre, at miljøet beskyttes. Vi skal særligt være på forkant i forhold til klimaudfordringerne f.eks. gennem vores arbejde med energirådgivning. Blandt andet skal CO2 -udledningerne ved produktionen af energi reduceres, energien i affaldet skal udnyttes bedst muligt, og vi skal sikre, at der også kan leveres godt drikkevand og håndteres affald, når klimaet forandrer sig, siger Jacob Brønnum.


Driften skilles ud

Forsyning Helsingør er etableret som selvstændigt selskab, fordi Folketinget i 2009 vedtog en vandsektorlov, der betyder, at vand og spildevand skal skilles ud fra de kommunale myndigheds-opgaver.

Byrådet i Helsingør har i den forbindelse besluttet, at el, varme og affald også skal drives i det nye selskab. Det giver nemlig god mening at have alle fem områder under ét tag. Der er penge at spare ved at drive de fem områder samlet, og der er faglig viden og inspiration at hente på tværs af de fem områder.


Kontakt

Bestyrelsesformand Per Christensen, 49701006.

Administrerende direktør Jacob Brønnum, 48405100.


Fakta om Forsyning Helsingør A/S

Forsyning Helsingør er et nyt selskab, der er etableret i 2010. Selskabet leverer el, varme og vand - og søger for, at spildevand og affald håndteres effektivt og miljørigtigt.

Det er målet at levere ydelser med høj kvalitet og samtidig give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør skal også være en foregangsvirksomhed, der har fokus på miljø og innovation.


Ejerforhold

Selskabet er ejet af Helsingør Kommune og er derfor det lokale forsyningsselskab med stor nærhed til kommunens borgere og virksomheder.

Kommunen er myndighed, mens Forsyning Helsingør er en driftsorganisation.


Baggrunden

Forsyning Helsingør er etableret, fordi Folketinget har vedtaget en vandsektorlov, der betyder, at vand og spildevand skal skilles ud fra de kommunale myndighedsopgaver. Byrådet i Helsingør har besluttet, at affald, el og varme skal med over i det nye selskab, så forsyningsområderne fortsat drives samlet.


Nøgletal

Der er ansat 140 medarbejdere.

Hvert år omsætter selskabet for 435 mio.kr.


Kort om ydelserne

Selskabet har fem ydelser:

El - 130 millioner kiloWatt-timer til en god pris

Varmen - Billig og klimavenlig fjernvarme til 11.500 husstande

Vand - Godt og rent drikkevand til 57.000 indbyggere

Spildevand - Sikker håndtering af spildevand i Helsingør

Affald - Miljørigtig behandling af kommunens affald

Bestyrelsen

Bestyrelsen i selskabet består af følgende medlemmer fra byrådet i Helsingør: Per Christensen, formand, Jørgen Lysemose, næstformand, Hans Andersen, Sten Kallenbach og Per Slot. Desuden består bestyrelsen af tre medarbejderrepræsentanter: Christian H. Hansen, Dennis Knudsen og Peter Kjær Madsen.

Ledelsen

Ledelsen i Forsyning Helsingør består af: Administrerende direktør Jacob Brønnum, kunde- og administrationschef Lise Antonsen, økonomichef Kim Asker Larsen, elchef Jørgen Aalund Søholm, varmechef Steffen Agger, vandchef Kjeld Frederiksen, spildevandchef Morten Timmermann og affaldschef Peter Kjær Madsen.


Kontakt

Forsyning Helsingør A/S

Haderslevvej 25

3000 Helsingør

Telefon 48 40 50 50

kundeservice@fh.dk

www.fh.dk

Information om Forsyning Helsingør

Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør
Haderslevvej
3000 Helsingør

484050http://www.fh.dk

Følg pressemeddelelser fra Forsyning Helsingør

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye