Tomra System A/S

Ny returflaskeautomat giver detailbranchen forbedret effektivitet, lavere omkostninger og større omsætning

Del
TOMRA’s nye returflaskeautomat model T-820, med enestående genkendelsesnøjagtighed og hidtil uset driftshastighed har i sommer haft Danmarkspremiere. På nuværende tidspunkt er der installeret 25 stk. T-820 returflaskeautomater og kunderne er meget positive.


Som forbrugere møder vi et stadigt større udvalg af drikkevaremærker. Dåser, flasker og kasser er vigtige redskaber til formidling af varemærkeidentitet, hvilket har resulteret i et stort set endeløst antal forskellige former, farver, etiketter osv. Selvom emballagetyperne er forskellige, kan der være mange ligheder, så de er svære at skelne fra hinanden på de få sekunder, der er til rådighed i et returflaskesystem. T-820 blev i starten af 2009 lanceret i Tyskland, som er et af verdens mest krævende detailmarkeder med et stort antal forskellige drikkevaremærker og dermed et oplagt sted til benchmarkmålinger af den nye maskines ydeevne. 

Variationen er en stor udfordring, fordi det er vigtigt, at tom emballage genkendes nøjagtigt, når den returneres til butikken, så kunden er sikker på at få udbetalt den korrekte returpant. Teknologien skal endvidere sikre, at retursystemet kun accepterer de tomme emballagetyper, som det er konfigureret til at acceptere i den enkelte butik, så butikkens logistik optimeres, og butikken slipper for at skulle håndtere store mængder uønsket emballage. Endelig er nøjagtig genkendelse afgørende for at sikre, at alle parter i returprocessen modtager den præcise betaling.
T-820 har derfor markedets mest avancerede genkendelsessystemer i form af patenteret Sure Return™- og True Vision™-teknologi. T-820 kan skelne mellem et stort set ubegrænset antal flasker, dåser og kassetyper, som det hidtil har været problematisk at skelne fra hinanden, og løser dermed de mest vitale opgaver for et højtydende returflaskesystem. Sure Return™ og True Vision™ har endvidere kontinuerlig videoovervågning indvendigt i maskinen, hvilket giver maksimal beskyttelse mod forsøg på bedrageri.

En høj driftshastighed, som minimerer kødannelse ved returflaskeautomaten i spidsbelastningsperioder, er en vigtig faktor, når kunderne vurderer en butiks kundeserviceniveau. Det betyder, at genkendelsesprocessen skal kunne udføre selv komplicerede opgaver i løbet af få sekunder. Med kapacitet til at behandle op til 60 individuelle flasker eller dåser og op til 16 kasser med indhold pr. minut sikrer T-820 butikken et fremragende kundeserviceniveau!
Undersøgelser * viser at returpantkunder i gennemsnit handler for hele 52 % mere end andre kunder og at næsten en fjerdedel siger at de vil handle et andet sted hvis de ikke er tilfredse med butikkens returpantløsning.
* Baseret på europæiske undersøgelser med mere end 24.000 interviews, udført af TNS Gallup i Norge, Finland og Holland, GfK i Tyskland og Movement Shopper Watch i Sverige (2003 – 2005).

T-820 er udviklet til professionelle detailbutikker, som ønsker at tilbyde kunderne markedets nyeste retursystemer med høj hastighed, og til markeder med mange forskellige typer drikkevareemballage og/eller kasser, hvor der er behov for ekstra stor genkendelsesnøjagtighed. Nøjagtighed kombineret med detaljerede registrerede data, gør det muligt at udtrække rapporter og analyser, som kan bruges til forbedring af personalets planlægningseffektivitet og til varemærkestyring inden for detailbranchen.

Den nye T-820-returflaskeautomat fra TOMRA øger kapacitet og kvalitet for automatiseret håndtering af tom drikkevareemballage

For yderligere information kontakt:
René Petersen +45 21 26 20 25 rene.petersen@tomrasystems.dk

Billeder

TOMRA’s nye returflaskeautomat model T-820, med enestående genkendelsesnøjagtighed og hidtil uset driftshastighed.
TOMRA’s nye returflaskeautomat model T-820, med enestående genkendelsesnøjagtighed og hidtil uset driftshastighed.
Download
TOMRA’s nye returflaskeautomat model T-820, med enestående genkendelsesnøjagtighed og hidtil uset driftshastighed.
TOMRA’s nye returflaskeautomat model T-820, med enestående genkendelsesnøjagtighed og hidtil uset driftshastighed.
Download

Information om Tomra System A/S

Tomra System A/S
Tomra System A/S
Brogrenen
2635 Ishøj

http://www.tomrasystems.dk/default.asp?V_SITE_ID=10

Følg pressemeddelelser fra Tomra System A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tomra System A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye