Campex

Hobby lancerer en rigtig ”partyvogn”

Del
Man kan godt forestille sig, at designerne på campingvognsfabrikken Hobby var i højt humør, da de skabte den nye 560 CFe Excellent. For her er i hvert fald plads til fest og hygge.

560 CFe Excellent lægger op til hyggelige stunder i eksklusive omgivelser. Straks man træder ind i vognen, mødes man af den nye trekvart rundsiddegruppe, der kan bænke en ordentlig håndfuld gæster. Og lige ved siden af finder man ”samtalekøkkenet”, der har oceaner af opbevaringsplads, vinkelbordplade og en bardisk ind mod siddegruppen. Vognens bredde på 2,5 meter giver masser af albuerum, så her er sågar plads til toiletkøen! Samtidig er Hobbys Excellent-serie så lækker og eksklusiv, at man sagtens kan være bekendt at vise den frem til venner og bekendte.

Også til nytårsgæsterne

Men det er ikke kun sommerfesterne, her er plads til. Vælges Hobby 560 CFe med centralvarme bliver den også vintercampistens oplagte valg, og vognen er så rummelig, at den ikke stiller de store krav til forteltet. Med Hobby får man mulighed for at være tæt på naturen året rundt med al den komfort, man kender hjemmefra.

Får lidt ekstra med Hobby

Excellent 560 CFe kan fås fra 157.950,-, og her er det værd at bemærke, at der følger rigtig meget standardudstyr med, når man vælger en Hobby campingvogn. Der løber altså ikke ekstra på regningen, når vognen skal udstyres med gardiner, myggenet, gasvarmeovn, lysstyringssystem osv. Samtidig har køberne mulighed for at gøre deres vogn mere personlig ved for en lille merpris at vælge deres favorit mellem de 8 forskellige indtræk, som Hobby har på paletten i 2011.

Billeder

Excellent 560 CFe siddegruppe med plads til gæster
Excellent 560 CFe siddegruppe med plads til gæster
Download
Excellent 560 CFe - indretning
Excellent 560 CFe - indretning
Download
Køkkenet i Excellent 560 CFe
Køkkenet i Excellent 560 CFe
Download

Information om Campex

Campex
Campex
Juelsmindevej
7120 Vejle Ø

75895511http://www.hobbyinfo.dk

Følg pressemeddelelser fra Campex

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye