Fald i registrerede ulykker

Cirka hver femte elulykke skyldtes, at en kortslutning skaber en lysbue i forbindelse med arbejde på tavler. Det er da også netop ved arbejdet med tavler, at risikoen for kortslutning er størst. Samtidig er der her mest energi. Sker der en ulykke, er følgerne derfor ofte meget alvorlige. Dødsulykker hører med hertil. Men antallet af registrerede ulykker er faktisk faldende.

- Vi får færre anmeldelser. Men det er helt klart mit indtryk, at det ikke er fordi, at antallet af ulykker er faldende. Det kan være, man undlader at anmelde el-ulykken, fordi man frygter for konsekvenserne. Når der er sket en el-ulykke, er der næsten altid tale om overtrædelser af bestemmelserne i stærkstrømsbekendtgørelsen, fortæller Jan Sarup fra Sikkerhedsstyrelsens overvågningsafdeling.

Sikkerhedsstyrelsen anslår, at der sker mellem 3.000 og 3.500 elulykker om året.

Dansk El-Forbund: Sluk for spændingen under arbejdet

Lene Christiansen, forbundssekretær i Dansk El-Forbund, siger om elulykker:

- Rigtig mange arbejdsopgaver kan godt udføres uden spænding, hvis de bliver planlagt og tilrettelagt. Nogle virksomheder vil gerne have, at arbejdet udføres under spænding. Men på den måde risikerer de en økonomisk

lussing.

- Hvis der sker en kortslutning, altså en ulykke, og virksomheden dermed får et ukontrolleret stop i produktionen, giver det tab af produktion. Det er endnu dyrere end et planlagt stop. Det kan så være, at de skal skifte en hel tavlevæg ud, fordi det hele er eksploderet, argumenterer Lene Christiansen.

Uafsluttede kabel-ender udgør ny ulykkestendens

De seneste tal fra Sikkerhedsstyrelsen viser en ny tendens: Der sker flere elulykker med uafsluttede kabelender.

- Vi har på både forsyningsanlæg og faste installationer observeret, at der er uafsluttede

kabel-ender. Det er en udvikling, der begyndte omkring 2007 - 2008, hvor det gik utroligt hurtigt i byggebranchen. Her skete flere elulykker, hvor der lå et kabel i en kabelbakke med fuld spænding på. Disse el-ulykker kunne sagtens undgås, hvis blot elektrikerne fulgte proceduren for eftersyn og afprøvning, som findes i virksomhedens SKS-system.

Da vi blev opmærksomme på denne stigning i antallet af el-ulykker, gik vi i dialog med Kabel og Liniemester Foreningen. For elinstallatørerne er det blevet indskærpet på de årlige møder, at der skal foretages eftersyn og afprøvning, før en installation sættes i drift, fortæller Jan Sarup, Sikkerhedsstyrelsen.

Tallene viser også en anden tendens: Mange lærlinge kommer ud for elulykker.

- Det kan undre, at der sker el-ulykker med lærlinge, for det er kun sagkyndige som må arbejde på installationer under spænding. En person under uddannelse kan ikke betragtes som værende sagkyndig og kan kun udføre arbejde med spænding under tilsyn af en sagkyndig person, pointerer Jan Sarup.

Læs artiklen i fagbladet Elektrikeren side 36-37

http://viewer.zmags.com/publication/4ca70ae6#/4ca70ae6/36