Citrus er sæsonens nye sunde sællert

24.11.2010 14:58:49 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
3-dobling af Pomelo

Danskernes stigende bevidsthed om deres egen sundhed får salget af citrusfrugter til at stige kraftigt. For nogle typer er der tale om en eksplosiv stigning.

Den mest solgte citrusfrugt er klementiner, der i højsæsonen (november-december) udgør cirka 20 procent af det samlede frugt salg i Coop. Dermed er det den største enkeltvare i denne periode i frugtafdelingerne.

Men nogle af de mindre kendte citrusfrugter vokser i disse år meget kraftigt. Størst er væksten for Pomelo, der har sæson fra november til marts. Salget af Pomelo er det seneste år vokset med 300 procent i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma.

"Pomeloen er fyldt med C-vitaminer og har en smag, der både er sød og syrlig. Vi kan se, at i takt med at flere kunder prøver denne frugt, så breder interessen sig yderligere. Så vi forventer også, at salget i denne sæson vil vokse med 200-300 procent," siger kategorichef Jens Henrik Aavang, Coop.

En anden citrusfrugt i stærk vækst er lime, som bruges meget til drinks, og det gav en vækst på 12 procent sidste år. Det er salget af økologisk lime, der driver væksten, med en stigning på 55 procent i sidste sæson.

"De økologiske vokser så stærkt, fordi skrællen kan anvendes til madlavning, da de ikke er overfladebehandlet. Vi venter, at salget stiger med yderligere 5-10 procent i år," siger Jens Henrik Aavang.

Den stigende interesse for citrusfrugter er baggrunden for, at de 1200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma i denne uge indleder et fremstød for i alle grøntafdelingerne. En ny citrusfrugt guide er udarbejdet med information og inspiration, og den kan fås gratis i butikkerne.

Pjecen om citrus kommer som led i Coops forstærkede indsats for sæsonens bedste frugt og grønt. Tidligere er der kommet pjecer om æbler, salat og rodfrugter.

Yderligere information: Kategorichef Jens Henrik Aavang, 4386 4091/ 5159 4091

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nye is fra Irma1.4.2026 09:09:25 CEST | Pressemeddelelse

5 nye varianter af Irma-is er nu i butikkerne. Cremet, lækker is lavet på dansk fløde fra nordjyske gårde og fremstillet på Aabybro Mejeri i Nordjylland, der har eksisteret siden 1888 og i dag er kendt for at producere noget af Danmarks bedste is. Irma isen er udviklet i samarbejde med dessertkokken Morten Heiberg. ”Vi har set rigtig meget frem til at lancere Irma is. Den forener det, vi gerne vil med Irma-mærket: Høj kvalitet, god smag og gode råvarer. Samtidig er den produceret i Danmark på fløde fra nordjyske gårde, hvilket passer stærkt ind i vores ambition om at fremme det danske og lokale.”, siger Elias Billum Have, der er chef for Coops egne varemærker. Irma is introduceres til en pris på 49 kr. for et bæger med 700 ml. Der er i alt fem varianter: Hyldeblomst, chokolade, vanilje, blåbær og hvid chokolade med hindbær coulis. Du finder Irma is i Coops butikker; Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Udvalget kan variere fra butik til butik Yderligere information om isen: E

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye