Er huset klar til fremtidens klima?
23.3.2018 08:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Huse skal som udgangspunkt være bygget, så de opfylder kravene i det bygningsreglement, der var gældende, da der blev søgt om byggetilladelse. Men det kan være en god idé at skele til det nye Bygningsreglement 2018, hvis man har forelsket sig i et ældre hus – især hvis huset ligger ved kysten. Det mener seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.
”Vores krav til hvad et hus skal kunne, og vores viden om de påvirkninger et hus skal modstå, ændrer sig med tiden. Og huskøbere skal være opmærksomme på om huset, de ser på, er klar til fremtidens klima. Det nyeste bygningsreglement indeholder krav, der afspejler den viden, vi har i dag om, hvad huse skal kunne for at modstå store mængder vand. Derfor er det en god ide at kende kravene til nye bygninger, når man skal ud at købe et ældre hus”, siger Torben Valdbjørn Rasmussen og fortsætter:
”Vores viden om klimaforandringer ændrer sig. Det bedste man kan gøre som boligejer er derfor at holde sig ajour og iværksætte klimasikring, der løbende kan forbedres.”
Bygningsreglementet indeholder krav til bygningers funktion. Når det kommer til klimasikring, er det især kravene til adgangsforhold, afløb, bortledning af vand fra terræn, konstruktioner og vådrum, du skal være opmærksom på
Tjek beliggenhed og husets konstruktioner
Hvis du vil tjekke, om et hus er udfordret af klimaforandringerne, er der hjælp at hente i bygningsreglementets vejledning om klimasikring, som du kan se på www.bygningsreglementet.dk. Vejledningen giver overblik over lovgivning og viden om klimatilpasning af bygninger. Blandt andet henviser vejledningen til www.klimatilpasning.dk, hvor du kan finde løsninger på de udfordringer, fremtidens klima indebærer.
”Hvis huset ligger ud til kysten, bør du tjekke, om stormflod eller overløb fra åer kan ramme huset. Desuden bør du tjekke, om der er risiko for, at der trænger vand ind gennem afløbene. Klimasikring kan være små tiltag, du selv kan udføre, men ofte er der behov for professionel hjælp til både at få tjekket husets tilstand og få udført de nødvendige tiltag,” siger Torben Valbørn Rasmussen.
Hvis der er risiko for, at vandet kan komme helt op til husets konstruktioner, kan du undersøge, om omfangsdræn, faskiner eller regnbede i haven kan løse problemet. Er der risiko for, at vand kan trænge ind i huset fra kloakken, når der er skybrud, er et højvandslukke en mulig løsning. Et højvandslukke lukker automatisk, når kloakken er fyldt op med vand og forhindrer, at vandet løber tilbage og ind i dit hus. En pumpebrønd kan også være en løsning. Du kan rådføre dig med en autoriseret kloakmester.
Fakta: Derfor skal du klimasikre huset
Stormflod: Når kraftig vind presser vand fra havet ind mod kysterne, kan vi få stormflod. Det er som regel fjorde og lavtliggende områder ved kysterne, der bliver ramt.
Vandstigninger: Havet omkring de danske kyster stiger. DMI regner med, at vandstanden er steget med ca. 80 cm i år 2100 sammenlignet med år 2000. På www.miljoegis.mim.dk kan du se, hvad vandstigningerne betyder i det område, hvor dit hus ligger.
Ekstremregn: Ekstremregn kan føre til oversvømmelser i hele landet og ikke kun i de kystnære områder. DMI forudser, at der kommer mere ekstremregn i fremtiden. Når klimaet bliver en grad varmere, kan luften indeholde 7 procent mere vanddamp, og det giver mere intens nedbør.
Kilde: www.dmi.dk, www.miljoegis.mim.dk
Til pressen: Yderligere oplysninger ved henvendelse til seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen (mobiltelefon 23 60 56 97, e-mail tvr@sbi.aau.dk).
Nøgleord
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Få gode lyttevaner, når du går på festival18.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Du skal passe på dine ører, når du er på festival og til koncert. Og det handler ikke kun om lydniveau. Her får du enkle råd, så du ikke kommer hjem fra festival med høreskader.
Verdens bedste energiforsker er dansk17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet er verdens førende forsker inden for elektronik og elektroteknik. Det har den internationalt anerkendte organisation Research.com netop offentliggjort. Placeringen er en markant anerkendelse af dansk energiforskning og af forskning, der er central for den grønne omstilling.
Studerende bruger AI flittigt - men over halvdelen frygter anklager om snyd16.6.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste studerende på Aalborg Universitet ser generativ AI som en hjælp til at forstå pensum og udvikle ideer, viser ny undersøgelse, der er den første herhjemme blandt landets universiteter.
Aalborg Universitet rykker ud på gymnasiet9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet (AAU) sender i et nyt samarbejde med seks nordjyske gymnasier studerende ud for at vække gymnasielevernes nysgerrighed på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser. De studerende fra AAU skal blandt andet undervise i biologi, fysik og kemi.
Ny forskning viser markante forskelle i musikken på stadions verden over3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fodboldstadions lyder ikke ens. Tværtimod viser ny forskning, at musikken på stadion varierer markant fra land til land – både når det gælder, hvilke sange der bliver spillet over højtalerne, og hvordan fansene synger under kampene. Musikken er med til at forme stemningen, men også til at give hvert stadion sin egen lydlige identitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
