
Gå ikke over sporet – der kommer hurtigere tog
Den 1. oktober sætter Banedanmark hastigheden op til 75 km/t fra Thisted Station og to km ud ad strækningen. Hastigheden har i en periode været sat ned til 40 km/t på grund af dårlige oversigtforhold i to overkørsler, men nu er bevoksningen beskåret og der er sat fuld-stop-tavler op, så togene igen kan køre med normal hastighed. Det får Banedanmark til at advare de mange sporkrydsere på strækningen.
For antallet af ulovlige sporkrydsere er desværre steget i den periode, hvor hastigheden har været sat ned. Særligt på den del af strækningen der løber parallelt med Hundborgvej ind til Thisted Station har der været problemer. Derfor har Banedanmark nu sat hegn og advarselsskilte op, der hvor krydsningsproblemet har været særligt slemt.
"Både skolebørn og hundeluftere bruger stadig den nedlagte overkørsel, der førte fra Hundborgvej ned til planteskolen, som nu er revet ned og erstattet af et parcelhuskvarter. Nu håber vi at hegnet og advarselsskiltene sætter en stopper for den livsfarlige trafik," siger Jacob Teckemeier fra Teknisk Drift i Banedanmark.
"Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at respektere sporene og bruge de lovlige overgange," tilføjer han.
Farlige bilister
Men også i overkørslerne, der er sikret med blinkanlæg er der problemer. Her er det bilisterne, der tager chancen.
"I overkørslerne på vej ind mod Thisted har vi desværre tit set bilister krydse over selv om blinksignalerne har været aktiveret," fortæller Jacob Teckemeier.
"Jeg tror, at bilisterne har vænnet sig til, at toget kører langsomt på de sidste kilometer inden Thisted Station. Derfor falder mange for fristelsen til at smutte over, selv om de kan se at toget er på vej. Dermed udsætter de både sig selv, lokomotivføreren og togets passagerer for livsfare. Vi kan ikke advare nok mod at tage de her chancer," tilføjer han.
Kortere ventetid
For de bilister, som holder og venter ved overkørslerne er der til gengæld godt nyt. Når togene igen sætter hastigheden op til normalhastigheden på 75 km/t, betyder det, at bilisterne får kortere ventetid ved overkørslerne, fordi toget passerer hurtigere.
Togpassagererne har også fordel af den højere hastighed:
"Den betyder, at køreplanen bliver mere robust og det giver færre forsinkelser for togtrafikken," siger Jacob Teckemeier.
Yderligere oplysninger via Banedanmarks pressemedarbejder på tlf. 8234 1313
Information om Banedanmark
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Jernbanen mellem Farris og Sommersted forventes klar til togtrafik den 19. december4.12.2012 15:24:47 CET | Pressemeddelelse
Der arbejdes på højtryk for at få jernbanen mellem Farris og Sommersted klar til drift efter de massive skader som følge af torsdagens afsporing af et godstog. Banen forventes klar til første morgentog onsdag den 19. december, men årstiden er ikke uden udfordringer.
Omfattende skader på jernbanen mellem Farris og Sommersted1.12.2012 13:23:32 CET | Pressemeddelelse
Havarikommissionen undersøgelser er fortsat i gang efter at et godstog sent torsdag eftermiddag afsporede ved Farris mellem Lunderskov og Vojens. Det står allerede klart, at der er tale om omfattende skader på bl.a. banens sveller.
DSB og Banedanmark klar til vinterens udfordringer13.11.2012 14:00:18 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og DSB og Banedanmark er godt forberedt på de udfordringer, som kulden og sneen kan give for togtrafikken.
Åbning af ny bro over Lågegyde forsinket6.11.2012 12:34:18 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at udskifte broen, der fører Lågegyde over banen ved Kokkedal Station, er desværre blevet forsinket. Den nye bro er klar til brug primo december 2012.
Forsinkede broelementer skyder åbning af Jernbanebroen til sidst i november1.11.2012 16:01:48 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Det kan desværre nu konstateres, at de sidste fire broelementer er så sent klar til montering, at Banedanmark først kan melde jernbanebroen klar til togtrafik sidst i november.