Fleksjobbere får store regninger efter rod med efterlønsbidrag
En regning på op til 18.000 kroner er, hvad en gruppe fleksjobbere i Viborg og Grenå kommune hver har fået stukket i hånden. Det er prisen for mere end tre års manglende indbetalinger til fleksydelsen, som er en efterlønsordning for fleksjobbere. Kommunerne har nemlig glemt at informere fleksjobberne om, at de skal indbetale til fleksydelsen.
Førhen var det Arbejdsmarkedsdirektoratet, der opkrævede bidrag til fleksydelsen, men den opgave overgik i januar 2007 til kommunerne. Det har flere af dem altså glemt at informere deres borgere om, og de har derfor ikke fået betalt til ordningen siden skiftet. De manglende indbetalinger skal være afdraget, før de berørte fleksjobbere kan gøre sig forhåbninger om at gå på fleksydelse, når de fylder 60 år.
Socialrådgiver i HK, Anne Marie Bryde, opfordrer derfor alle fleksjobbere til at tjekke, om de betaler til deres fleksydelse via det kvartalsvise fleksydelsesbidrag på 1.300 kroner.
- Det er mange penge, man pludselig skal betale, og jeg vil derfor opfordre alle fleksjobbere til at tjekke, om kommunen via en PBS-ordning eller via girokort har husket at opkræve dem for bidraget hvert kvartal, som de skal, siger hun.
HK: Fejlen bør kompenseres
En fleksjobber i Grenå har nu kun to år til at betale de manglende 18.000 kroner, før han fylder 60 år og gerne vil på fleksydelse. Det er en stor ekstra udgift, som kan være svær at finde i husholdningsbudgettet. Selvom det i sidste ende er borgerens eget ansvar at tjekke op på betalingen til sin fleksydelse, mener HK, at kommunerne bør kompensere de fleksjobbere, som nu sidder med store regninger.
- Selvom det er borgeren selv, der skal sørge for at få betalt sit bidrag, er sagen så kompliceret, at vi mener, kommunerne bør godtgøre deres fejl. En kompensation, hvor de betaler halvdelen af de manglende indbetalinger, mener vi, er rimelig, siger Anne Marie Bryde og oplyser, at HK har en advokat til at se på sagen.
Hvis du opdager, at du ikke har fået betalt til fleksydelsen, skal du hurtigst muligt oplyse din kommune om fejlen. Kontakt også din lokale HK-afdeling, som kan hjælpe dig med råd og vejledning.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum