Se Lisbeth Østergaards gravide skildpadde-mave

Den højgravide TV-vært Lisbeth Østergaard har ladet sig bodypainte for at støtte WWF Verdensnaturfondens indsats mod plastikforurening i Kenya, som tager livet af både mor- og baby-havskildpadder.
”Det er ikke til at holde ud, hvordan vi mennesker sviner vores planet til. Mange tager den simpelthen for givet. Som mor og gravid er det ekstra hjerteskærende at se hunskildpadder, som ikke kan finde et sted at lægge deres æg, og babyskildpadder, som ikke overlever deres første tur ud til vandet”, siger Lisbeth Østergaard og tænker over, hvordan det ville være at føde på en losseplads.
Netop nu er havskildpadderne i Kenya begyndt at yngle. Men skildpadderne står over for en sandt plastikmareridt. Deres ynglestrande i Kenya-regionen Lamu bliver nemlig hver eneste dag overskyllet af massive mængder plastikaffald, som flyder med havstrømmen ind fra Sydøstasien. Alene på en enkelt strand på størrelse med Bellevue i København skyller der hver eneste dag 100 kilo plastik ind - en uskøn blanding af klipklappere, plastikflasker, engangslightere og tandbørster.
De plastikfyldte strande betyder, at hunskildpadderne ofte ikke kan finde et sted at grave rede til sine æg. Når det sker, dumper de i stedet æggene i vandet, hvor fostrene dør. Og de bittesmå babyskildpadder, som det lykkes at udklække på stranden, har svært ved at kæmpe sig gennem affaldet og nå ud til havet, før andre dyr æder dem.
For at give havskildpadderne bedre odds for at overleve, renser WWF hver dag strandene for plastik i ynglesæsonen mellem februar og juni. Det er den indsats, som Lisbeth Østergaard synes det er vigtigt at få fokus på.
”Se mor, der er nogen der har smidt skrald på gaden”
”Jeg er ikke nogen engel, men jeg sorterer mit skrald meget grundigt og undgår plastikposer – og gør mit bedste i det daglige for at tage ansvar for, hvad det er for en klode, jeg efterlader til mine børn. Min søn Viggo på 3 siger ofte: ”Se mor, der er nogen, der har smidt skrald på gaden, det må man ikke” - så bliver jeg varm om hjertet.
Det er så vigtigt, at vi får stoppet det her plastik-vanvid både for dyrenes og vores egen skyld. Så hvis jeg kan være med til at skabe opmærksomhed om WWF’s sag, stiller jeg gerne mig selv til rådighed. Og så er det jo en ret flot skildpadde, jeg har på maven, ikke?” siger Lisbeth Østergaard og smiler.
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, tilføjer:
”Vi er superglade for, at Lisbeth Østergaard støtter op om vores sag på den her modige måde. Havskildpadderne er i forvejen nogle af verdens mest truede dyr, og de har brug for al den hjælp, de kan få – både fra Lisbeth og alle andre. Man behøver ikke være kendt for at gøre en forskel. Bare det at tage en mulepose med i supermarkedet, at lade være med at smide skrald i naturen og at droppe sugerøret i sin drink, betyder noget.”
Plastik slår hver dag havskildpadder ihjel på mange måder. Mange skildpadder forveksler plastik i havet med mad og bliver kvalt eller sulter ihjel. En masse andre bliver viklet ind i fx sixpack-holdere, ballonsnore og gamle fiskenet og drukner.
FAKTA:
|
Nøgleord
Kontakter
PR-specialist i WWF Verdensnaturfonden Maria Hornbek, 53 88 43 21 / m.hornbek@wwf.dk
Billeder
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Stop for USAID koster naturen milliarder9.5.2025 09:23:11 CEST | Pressemeddelelse
USA's bistandsstop får store konsekvenser for naturbevarelse i nogle af verdens mest sårbare naturområder. WWF Verdensnaturfonden advarer om, at bistandsstoppet går ud over alt fra bekæmpelse af krybskytteri, skovrdyning i Amazonas samt beskyttelse af gorillaer og tigere.
Ny isbjørne-tracker skal hjælpe forskere med at forstå klimaforandringer i Arktis7.5.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den største trussel mod isbjørne er klimaforandringer. Med satellitdata gør WWF både befolkningen og forskerne klogere på, hvordan isbjørne påvirkes af smeltende havis, så de arktiske rovdyr kan beskyttes og bevares for fremtiden.
WWF henter ny miljøfaglig direktør hjem fra Uganda6.5.2025 12:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Agnete Schønau Winther er ansat som ny miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden. Agnete har arbejdet for WWF siden 2014 og er netop hjemvendt fra et job som Chief Operation Officer i WWF Uganda.
DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum