Regeringen styrker arbejdet med at fjerne erhvervslivets byrder
Af den seneste redegørelse om udviklingen i de samlede byrder for erhvervslivet fremgår det, at regeringen siden 2015 har realiseret lettelser for erhvervslivet svarende til 3,3 mia. kr. I samme periode er der dog minimumsimplementeret væsentlig byrdefuld EU-regulering primært på det finansielle område. Dette i en grad, der betyder, at der netto er realiseret årlige lettelser for erhvervslivet for i alt 1,3 mia. kr. siden starten af 2015.
Redegørelsen viser i øvrigt, at regeringens byrdestop i høj grad efterleves. I 2017 er byrdestoppet kun fraveget tre gange, hvor nye regler netto har medført væsentlige byrder for erhvervslivet. Fravigelserne kan henføres til EU-krav og vedrører fx gennemførelsen af nye hvidvaskregler.
Redegørelsen viser endvidere, at mere end 2/3 af alle forslag modtaget fra Virksomhedsforum for enklere regler, som regeringen har besluttet at gennemføre, er gennemført ved udgangen af 2017. Derudover viser redegørelsen, at 82 pct. af den samlede erhvervsrettede regulering i 2017 levede op til de fælles ikrafttrædelsesdatoer, ligesom reduktionsmålet for den statslige sagsbehandlingstid er nået på 15 af i alt 21 områder.
Selvom regeringen ufortrødent fortsætter indsatsen for at gøre det billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark, viser redegørelsen, at tempoet skal sættes op, hvis målsætningen skal nås inden 2020.
Regeringen vil derfor, inden udgangen af 2018, fremlægge en konkret plan for, hvordan målsætningen nås. Til at understøtte dette, nedsættes et ministerudvalg for bedre erhvervsregulering, der skal styrke arbejdet med at reducere erhvervslivets byrder.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Det skal være så nemt som muligt at drive virksomhed i Danmark, så vi støtter op om udviklingen og væksten i dansk erhvervsliv. Redegørelsen om erhvervslivet og reguleringen for 2017 viser, at der fortsat ligger et stort arbejde foran regeringen med at få udryddet unødvendige og bøvlede regler og systemer for erhvervslivet. Derfor sætter vi nu turbo på arbejdet og nedsætter et særligt ministerudvalg, der har det som sit eneste formål at fremlægge en konkret plan for, hvordan vi når helt i mål med realiseringen af målsætningen om at lette byrderne med 4 mia. kr. frem mod 2020”.
Ministerudvalget vil fokusere på initiativer, som kan lette byrderne dels ved at forenkle reguleringen og dels lette de mange digitale systemer, som staten i dag har ansvar for, ved at gøre systemer mindre byrdefulde at anvende.
Regeringen har allerede igangsat flere digitale projekter, som forventes at medføre markante besparelser for erhvervslivet. Blandt andet forventes de nye it-løsninger af Digital Post, NemLog-in og NemID samlet set at spare virksomhederne for op mod 200-400 mio. kr. årligt.
Udvalget består af erhvervsministeren (formand), skatteministeren, beskæftigelsesministeren, miljø- og fødevareministeren samt transport-, bygnings- og boligministeren.
Kontaktperson: Presserådgiver i Erhvervsministeriet Jesper Christiansen, jec@em.dk, tlf.: 91 33 70 17.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Konkurrencerådet indleder efterforskning af forsikringsmarkedet25.6.2025 14:12:46 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet har indledt en markedsefterforskning af markedet for skadesforsikringer til private. Erhvervsminister Morten Bødskov kalder efterforskningen et vigtigt skridt hen mod sundere konkurrence på forsikringsmarkedet.
Ny kortlægning: Her skal den næste ”Ole opfinder” og ”Ida iværksætter” udklækkes25.6.2025 13:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af Iværksætteraftalen fra 2024 har Erhvervsstyrelsen undersøgt, hvordan det står til med fysiske iværksættermiljøer i Danmark.
Ny analyse: Små ændringer kan hjælpe med unges afhængighed af sociale medier19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at selv små ændringer i unges onlinevaner kan bryde deres automatiske og ofte ubevidste forbrug af sociale medier.
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum