Wonderful Copenhagen

125 dages verdensomsejling starter i København i dag

Del

En fire måneder lang rejse verden rundt med det eksklusive krydstogtskib Queen Victoria begynder i dag. Turens første stop på verdensomsejlingen er København, og det er der en særlig grund til.

Det er meget sjældent, at krydstogtskibe besøger Danmark i vinterkolde januar. Men helt ekstraordinært får København i dag fornemt besøg af det eksklusive Queen Victoria, der har valgt den danske hovedstad som indledning på sin fire måneder lange verdensomsejling.

Og når et kendt skib sejler ud på en spektakulær rejse, skal det sendes af sted med manér. Det gælder naturligvis også for engelske Queen Victoria. Starten på den 125 dage lange rejse bliver markeret på kajen i København, hvor bl.a. Helsingør Pigegarde vil spille onsdag eftermiddag, når passagererne igen går ombord, inden det 294 meter lange skib stævner ud på sin videre færd.

Det er primært engelske gæster, der er ombord på Queen Victoria, der har kapacitet til ca. 2.000 passagerer og 900 besætningsmedlemmer. Skibet har 1.000 kahytter, syv restauranter, 13 barer, tre swimming-pools og et teater med 830 pladser.

Derfor starter skibet i København

Queen Victoria har samlet sine passagerer op i engelske Southampton. Og da Østersø-regionen er blandt de største krydstogt-destinationer i verden, skal Queen Victoria naturligvis forbi denne region på sin verdensomsejling.

”København er både den mest besøgte krydstogthavn i Østersø-regionen og en af Nordeuropas absolut travleste krydstogthavne. Derfor har Queen Victoria valgt den danske hovedstad som første stop på verdensomsejlingen. Det markerer samtidig, at København nu tager hul på første år med fremgang for krydstogtbranchen siden 2012, idet vi i alt forventer 710.000 krydstogtgæster i 2016 - ca. 30.000 flere end sidste år,” siger Claus Bødker, krydstogtchef i Wonderful Copenhagen, hvor krydstogtnetværket Cruise Copenhagen Network er forankret.

Krydstogtnetværket, der arbejder på at sælge de danske krydstogthavne til de internationale rederier, vil være til stede på kajen for at byde Queen Victorias gæster velkommen til København med bykort og små gaver og dagen efter sende gæsterne af sted igen for fuld musik – bogstaveligt talt.

Queen Victoria ankommer til Langelinie i København tirsdag d. 5. januar kl. 14 og sejler af sted på verdensomsejlingen dagen efter kl. 18. Andet stop på turen bliver Hamborg. Gæsterne behøver ikke sejle med på hele turen, men kan nøjes med en mindre del af ruten. Hvis man vil med på hele verdensomsejlingen, koster billetten 142.700 kr.

Kontakter

Wonderful Copenhagen
Uffe Hartmann, Corporate Communications Manager, mobil: 21 73 98 90, email: ufh@woco.dk

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Verdens største kongres om havvind kommer til København24.3.2017 14:22pressemeddelelse

Danmark skal være vært for kongressen Offshore Wind Energy 2019, der er verdens største kongres og udstilling med fokus på havvind. Kongressen afholdes af den europæiske organisation WindEurope i tæt samarbejde med Vindmølleindustrien og forventes at tiltrække 10.000 deltagere i 3 dage. ”Danske virksomheder var de første til at opstille vindmøller på havet, og vi er i dag hjemsted for nogle af verdens førende virksomheder på området. Derfor glæder det mig utrolig meget, at WindEurope har peget på Danmark som værtsland for Offshore Wind Energy 2019, og jeg har store forventninger til konferencen og udstillingen, da interessen for havvind er hastigt voksende i hele verden. Derfor håber jeg også, at dette kan udvikle sig til en tilbagevendende begivenhed efter 2019,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien. Ifølge de seneste tal fra 2015 beskæftiger vindmøllebranchen i Danmark 31.000 og stod for 4,6% af den totale danske eksport, mens vindmøllebranchen omsatte for godt

New Yorks turistchef imponeret over den danske hovedstads nye strategi31.1.2017 09:47pressemeddelelse

Med en helt ny turismestrategi på gaden, har Wonderful Copenhagen i en længere periode analyseret bl.a. nye tendenser, nye digitale muligheder og ændringer i turisters forbrugeradfærd. Indsatsen har skullet sikre, at Wonderful Copenhagens nye strategi, som udstikker visionen og retningen for turismeudviklingen frem mod 2020, er på forkant fire år frem i en tid, hvor turismen er i global forandring. Ud over de lokale aktører og borgerne i hovedstadsregionen har Wonderful Copenhagen også søgt international sparring undervejs i strategiprocessen, bl.a. hos New Yorks turismeorganisation, NYC & Company. Her fremhæver CEO Fred Dixon særligt den nye strategis fokus på det lokale, destinationens localhood: “Vi er imponerede over tankerne bag Wonderful Copenhagens nye strategi specielt med den relation, alle har til den danske livsstil og mere specifikt fascination af danskerne som det lykkeligste folk i verden. Jeres tilgang til livsstil og kultur er unik, og det grundlag giver jer mulighed fo

Wonderful Copenhagens nye strategi: Farvel til turismen, som vi kender den30.1.2017 06:45pressemeddelelse

Turister er ikke længere blot turister – og vil i mindre grad opfattes som sådan. De vil være ’midlertidige lokale’, mens de er her. Det er hovedpointen i Wonderful Copenhagens nye turismestrategi, der sætter samspillet mellem borgerne og de besøgende i fokus, og som vil have endnu mere ud af den enkelte gæst. Samtidig skal hovedstaden i højere grad sælges internationalt ved, at flere synliggør destinationen mere og bedre.

2017 sætter ny rekord: Over 1 mio. krydstogtgæster til Danmark i det nye år3.1.2017 07:00pressemeddelelse

De danske krydstogthavne kan nu ved årets start se frem til et ekstra travlhed i 2017, hvor fem danske byer kommer til at sætte ny rekord i antallet af krydstogtgæster. Ud over at både Skagen, Aarhus, Aalborg, Fredericia og København hver især kan gøre klar til at tage imod et rekordstort antal turister ad søvejen, er der fremgang hos alle etablerede krydstogthavne i Danmark i 2017. Så det er hele Danmark, der samlet set går ind i sin hidtil bedste sæson. For første gang nogensinde runder det samlede antal krydstogtgæster i Danmark 1 mio., når landets krydstogthavne i 2017 tilsammen får besøg af et krydstogtskib 491 gange. Derudover forventes også mindst 300.000 besætningsmedlemmer, som vil skabe liv og omsætning på de danske havne i det nye år. Det viser en opgørelse fra Cruise Copenhagen Network, der samler de danske krydstogtdestinationer. Alene i 2016, hvor der i alt kom 866.000 krydstogtgæster på besøg i Danmark, var der en beregnet samfundsøkonomiske effekt af krydstogtturismen p