Sundhedsjournalen bliver brugt af 400.000 borgere hver måned
13.3.2018 17:33:49 CET | sundhed.dk | Pressemeddelelse

400.000 borgere bruger deres nem-id hver måned for at logge ind og se deres personlige sundhedsdata. Det er næsten en fordobling af antallet af besøg på bare ét år.
Samtidig viser en netop gennemført undersøgelse, at borgere og sundhedsfaglige oplever, at Sundhedsjournalen gør det lettere for patienten selv og pårørende at finde relevante sundhedsoplysninger. At den giver større overblik og et mere sammenhængende forløb for patienten. Og at borgere oplever, at de har hurtigere adgang til egne oplysninger ét sted, hvilket giver øget patienttryghed.
Af samme årsager er Sundhedsjournalen netop blevet nomineret til Digitaliseringsprisen 2018 i kategorien ”Sammenhæng”. Begrundelsen for indstillingen lyder, at Sundhedsjournalen er med til at skabe mere sammenhæng i behandling og styrker mødet mellem borgere og sundhedspersoner via et fælles digitalt overblik over relevante sundhedsoplysninger, som der står i begrundelsen.
For at komme ind til sine sundhedsdata på Sundhedsjournalen, skal man gå ind på sundhed.dk. Og bag Sundhedsjournalen står Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, MedCom og sundhed.dk. Desuden har Praktiserende Lægers Organisation, Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Patienter været med i styregruppen omkring projektet.
Netop det stærke samarbejde er sundhed.dks bestyrelsesformand, Jens Stenbæk tilfreds med:
”Successen med Sundhedsjournalen er et produkt af et frugtbart samarbejde blandt både statslige, regionale og kommunale aktører, og det er vi rigtigt stolte af”, siger Jens Stenbæk.
Hele projektet omkring Sundhedsjournalen blev igangsat i 2015, hvor styregruppen bag Sundhedsjournalen blev dannet med kontorchef Lone Kaalund Thiel fra Region Nordjylland i spidsen. Derfor er hun både stolt og glad over det høje antal brugere og nomineringen til prisen:
”Sundhedsjournalen giver borgere bedre indsigt i deres eget sygdomsforløb. Det gør dem til aktive medspillere samtidig med, at den letter de sundhedsfaglige arbejde, som har mulighed for at se på tværs af regioner, afdelinger og sektorer”, siger Lone Kaalund Thiel.
Fakta:
Sundhedsjournalens sider vises for borgere knap 3 millioner gange på en måned.
400.000 logger ind med nem-id for at se deres personlige sundhedsdata hver måned, hvilket er en fordobling på blot ét år.
Dertil kommer, at brugerne ofte også besøger andre kilder i Sundhedsjournalen som fx e-journal og laboratoriesvar (hhv. 200.000 og 150.000 unikke besøg/februar 2018).
Onsdag den 14. marts bliver det offentliggjort, om Sundhedsjournalen bliver vinder af Digitaliseringsprisen.
Billeder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
Millioner har deres sundhedsdata i lommen: Danskerne har taget MinSundhed-appen til sig8.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet endnu lettere at finde sine sundhedsdata med seneste opdatering af ”Min Side” i MinSundhed-appen. Sammen med et bedre medicinoverblik og adgang til flere sundhedsoplysninger har det været med til at gøre appen til en fast del af hverdagen for millioner af danskere. Den præsenterer borgernes sundhedsdata på tværs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har 36 millioner besøg om året.
Gode råd: Undgå at blive snydt af falske mails og SMS’er8.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Slet beskederne og del aldrig dine personlige oplysninger via mail eller sms. Sådan lyder rådet til de mange borgere, der hver dag kontakter sundhed.dk, fordi de har modtaget falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk.
Ny funktion i MinSundhed giver borgere bedre overblik over deres medicin26.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det også muligt at se oplysninger om den medicin, lægen har ordineret – blandt andet bivirkninger, priser og brugsvejledninger - i MinSundhed-appen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

