Lokale og erfarne optikere åbner Nyt Syn Egedal Optik i Egedal Centret

Egedal Centret får nu en ny og spændende optikerforretning. Den 15. marts åbner Karina Mikkelsen og Jakob Grabas deres nye butik, Nyt Syn Egedal Optik. De to nye butiksindehavere har mange års erfaring i faget og kommer begge fra stillinger som butikschefer i en af branchens kapitalkæder. Karina er opvokset og stadig bosiddende i Stenløse. Optikerkarrieren startede i daværende BS Optik. Lysten til selv at bestemme udvalg og indretning har nu fået dem til sammen at åbne butik.
– Vi glæder os til at byde kunderne indenfor i vores nye flotte butik. Egedal Centret har den optimale beliggenhed, da det er et samlingssted for hele området. Vi lytter til den enkelte kundens behov og ønsker og fokuserer på den professionelle og personlige vejledning gennem hele processen. Vi sliber og monterer også selv glassene. Vi har nøje udvalgt vores sortiment af brillestel, og vi ser frem til at præsentere dem, siger Karina Mikkelsen.
Sortimentet indeholder blandt andet briller fra danske Monkeyglasses, der fremstiller stel af bionedbrydelige overskudsmaterialer fra anden industri. Derudover har den nye optikerforretning også stel fra Tom Davies, der giver kunden mulighed for at skræddersy sine briller efter ønsker til farve, form og materialer.
Perfekt match med Nyt Syn
Nyt Syn er en frivillig kæde, der ud over bistand med administration, driftssupport og marketing har et tæt samarbejde med den internationale optikproducent ZEISS. Nyt Syn har samtidig en standardiseret proces til at hjælpe ambitiøse optikere med ønsket om at blive selvstændige.
– Karina og Jakob kom til os og lagde deres muligheder og drømme frem. Det var tydeligt, at de havde overvejet mange detaljer. De komplimenterer hinanden rigtig godt på mode, faglighed og høj service. Det er præcis sådanne erfarne fagfolk, der passer perfekt ind i Nyt Syn. Hos Nyt Syn vil vi gerne hjælpe optikere, som ønsker at starte egen butik, og derfor hjalp vi Karina og Jakob med at finde de relevante partnere, for eksempel til finansiering. Jeg er glad for at kunne byde dem velkommen i Nyt Syn,siger Ole Frydensbjerg, der er bestyrelsesformand i Nyt Syn
Dejligt at bestemme selv
Ønsket om selvstændighed og egen butik har længe boblet i Karina Mikkelsen og Jakob Grabas. Ideen er blevet drøftet flittigt i de seneste år, og da muligheden bød sig, slog de til med det samme.
– Vi har begge glædet os helt vildt til selv at kunne bestemme, hvad vi skal have på hylderne. Vi forhandler en masse spændende brillemærker og har også frihed til hurtigt at ændre på sortimentet, hvis kunderne ønsker noget andet. Derudover har Nyt Syns samarbejde med ZEISS været afgørende for, at vi kontaktede dem. ZEISS er indbegrebet af kvalitet. Og netop kvalitet er, hvad vi ønsker at tilbyde kunderne, fortæller Jakob Grabas.
Butikken åbner 15. marts og er at finde i Egedal Centret nr. 1 overfor Kvickly.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder



Links
Information om Nyt Syn
Nyt Syn er en frivillig optikerkæde med 55 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet.
Følg pressemeddelelser fra Nyt Syn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nyt Syn
Theilgaard Optik i Esbjerg bliver en del af Nyt Syn30.9.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 30 års erfaring og et særligt lokalt forankret hjerte bliver makkerparret Charlotte Due og Emma Macovei en del af optikerkæden Nyt Syn fra 1. oktober.
Erfarne optikere åbner Nyt Syn i Kolding1.9.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Optikerne Sanne Aagaard og Henriette Schrøder åbner Nyt Syn Kolding den 3. september. De to hjemvendte koldingensere vil byde på den ypperste kvalitet og kundeservice i en uformel atmosfære.
Lux Optik bliver til Nyt Syn Hillerød26.8.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli skiftede Lux Optik navn til Nyt Syn Hillerød. Optiker Maria Sondrup er stadig ved roret og garanterer fortsat butikkens høje sundhedsfaglige niveau – med et særligt fokus på børns syn.
Smukt Syn i Skanderborg bliver medlem af Nyt Syn27.5.2021 11:25:31 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2021 bliver Smukt Syn i Skanderborg til Nyt Syn Skanderborg. Optiker Peter Haakon Boa er stadig indehaver og vil fortsat være garant for nærværende service og personlige brillestel nu kombineret med højteknologiske kvalitetsglas fra ZEISS.
Erfaren optiker åbner Nyt Syn i Mariager20.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar åbner Nyt Syn i Mariager, som dermed igen får en lokal optikerforretning. Med fokus på dansk brilledesign glæder indehaver Birgitte Glerup sig til at blive en aktiv del af byens handelsliv.