Kronospan ApS

Nye gulve lavet af genbrugstræ

Del
Dansk spånpladeproducent udnytter genbrugstræ som den primære råvare til nye gulve med gulvvarme. Det har netop indbragt virksomheden Byggeriets Klimapris.
Novopans direktør Henning Jensen (th) og produktspecialist Peter B. Simonsen (tv)
Novopans direktør Henning Jensen (th) og produktspecialist Peter B. Simonsen (tv)

Ved bevidst at genanvende paller, gamle kommoder og resttræ fra træindustrien har den danske spånpladeproducent Novopan udviklet sig til en af landets største genanvendelsesvirksomheder.

Novopan har valgt at basere sin virksomhed på en cirkulær økonomi for på den måde at fremme den miljømæssige bæredygtighed og mindske CO2-belastningen.

Klimavenligt og bæredygtigt

Det har været et velovervejet valg for Novopan, at tilvælge kasseret træ og trærester som den primære råvare, og supplere med bæredygtigt FSC- og PEFC-certificeret træ fra danske skove. Mindst 70% af råtræet til virksomhedens gulvprodukter stammer fra genanvendelse af resttræ.

Ifølge Miljøstyrelsen er genanvendelse af træ i sig selv bæredygtigt og CO2-neutralt. Ved at genanvende gamle spånplader og resttræ til nye gulvprodukter, og lade det træ man ikke kan bruge indgå som energiressource, reducerer Novopan samtidigt energiforbruget med mindst 30% og forbedrer CO2-regnskabet.

Svanemærket - som de eneste

Opvarmning af bygninger er blandt de store CO2-kilder til klimaforandringerne. De seneste års reduktion i bygningers energiforbrug betyder, at byggematerialernes CO2-belastning fra vugge til grav får langt større betydning i det samlede klimaregnskab.

Klimagulve fra Novopan er Svanemærket ud fra den samlede klimabelastning og det eneste undergulv til gulvarme i Skandinavien, der har opnået denne mærkning.

Dokumenterede klimaegenskaber, som kendes fra Svanemærkningen af Novopans gulvprodukter, vil blive afgørende for forbrugernes fremtidige valg af et bæredygtigt og klimavenligt byggeri.


Byggeriets Klimapris

Det er alene nye innovative produkter, som kommer igennem nåleøjet, når en uafhængig, faglig komité udvælger vinderen af Byggeriets Klimapris. Den uddeles på Danmarks største byggerimesse i Fredericia.

I dag modtog Novopan klimaprisen for udvikling af Klimagulvet - et træbaseret undergulvssystem til gulvvarme, der bruges under trægulve, til klinker, tæpper, vinylgulve og i badeværelsesgulve.

Kort om Novopan’s gulvvarmesystem

Klimagulvet er et undergulvssystem med varmeslanger og varmefordelingsplader af aluminium. Gulvet giver en ensartet varmefordeling i alle rum med mulighed for hurtig regulering, så solens gratisvarme kan udnyttes optimalt. Det begrænser energiforbruget og mindsker varmeregningen med 5-6% i nybyggeri og ved renovering.

Novopan Træindustri er den danske del af Europas største spånpladeproducent Kronospan.

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos produktspecialist Peter B. Simonsen, Novopan, på tlf. 20 78 60 71 eller på mail: p.simonsen@kronospan-dk.dk.

Billeder

Novopans direktør Henning Jensen (th) og produktspecialist Peter B. Simonsen (tv)
Novopans direktør Henning Jensen (th) og produktspecialist Peter B. Simonsen (tv)
Download
Overrækkelse af Byggeriets Klimapris
Overrækkelse af Byggeriets Klimapris
Download
Genbrugstræ til Novopan klimagulve
Genbrugstræ til Novopan klimagulve
Download
Novopan klimagulve på Kunstmuseet Aros i Aarhus
Novopan klimagulve på Kunstmuseet Aros i Aarhus
Download
Lægning af Novopan Klimagulv
Lægning af Novopan Klimagulv
Download
Byggeriet Klimapris, Byggemessen Byggeri’18
Byggeriet Klimapris, Byggemessen Byggeri’18
Download

Information om Kronospan ApS

Kronospan ApS
Kronospan ApS
Fabriksvej 2, Pindstrup
8550 Ryomgaard

89747474

Følg pressemeddelelser fra Kronospan ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye