
Byggeriets ”overfladetroldmand” bag meteorens overflade i DR
For Aabenraa-firmaet Rockidan har arbejdet med foyerens kæmpemæssige akustikloft været en spændende udfordring. Og stoltheden over resultatet og flere timer på TV i kongeligt selskab er ikke til at tage fejl af.
Lørdag aften. Foyeren under DR’s nye flotte koncertsal. Et forventningsfuldt publikum i stiveste puds venter på at komme ind og opleve rigets nyeste arkitektoniske stjerneskud. Næsten 2000 mennesker i ivrig samtale i et betonbyggeri med totalt blottede overflader.
Det burde være opskriften på en akustisk katastrofe, hvor alle får hovedpine, inden aftenen rigtigt er kommet i gang. Alligevel har studieværterne fra Danmarks Radio ingen problemer med at interviewe gæster med helt normal stemmeføring uden at samtalen af den grund går tabt for landets TV-seere. Hemmeligheden er bygget ind i det forunderlige loft i foyeren og kommer fra firmaet Rockidan.
Akustikpuds sikrer ro i pausen
Loftet er dækket af hundredvis af plader ophængt i en skælstruktur, der dels tegner koncertsalens nedre form, dels fuldender illusionen om den uslebne kugleformede meteor fanget imellem de store betonsøjler. Hver af disse plader er beklædt med en særlig akustikopbygning fra Rockidan og er udført på stedet af specieluddannede akustikentreprenører.
I over et år har disse specialentreprenører arbejdet med først at opklæbe Rockidans særlige akustikpudsplader og siden at pudse pladerne over med den tilhørende akustikpuds i den for projektet så karakteristiske flammende brune farve.
Rockidan har i alt leveret 3000 m 2 akustikloft til foyeren og referencen er dermed også en af firmaets større til dato på akustikområdet. Desuden er den indfarvede puds uden de lydabsorberende plader anvendt på store dele af betonvæggene, så vægge og lofter fik samme overflade. Når valget faldt på Rockidans løsning var det netop på grund af muligheden for at lave hvert skæl som et samlet stykke, til trods for at der under den afsluttende puds i virkeligheden ligger et kæmpe puslespil af akustikplader. Samtidig kan Rockidans akustikløsning udføres med krumning eller dobbeltkrumning og har dermed en både formgivende og en akustisk funktion.
Intenst parløb med arkitekterne
Rockidan er kendt som byggebranchens problemløser, når bygherrer og arkitekter er på jagt efter en speciel funktion eller et særligt udtryk til usædvanlige overflader. Alligevel bød DR-projektet på masser af udfordringer for Rockidan og akustikentreprenør NAC A/S med hensyn til både projektering, logistik og praktisk udførelse. Udgangspunktet var en kæmpe papirmodel af den ønskede overflade, og det var klart fra starten, at erfaringerne fra mange tusinde ”almindelige” kvadratmeter akustikloft ikke ville være nok til at løse opgaven. Nye løsningsmetoder skulle udtænkes og afprøves, inden ideerne fra papiret kunne gennemføres i praksis. Dette indebar et tæt og intenst samarbejde med arkitekterne om bl.a. at nedbringe vægten af den enkelte plade til et acceptabelt niveau, finde frem til de bedste kantafslutninger og naturligvis til at ramme den helt rigtige farve i den indtonede puds.
Til gengæld er resultatet også blevet derefter, og hos Rockidan kan man glæde sig over de højeste seertal nogensinde for en reference….
… hvis man lige fraregner de specialkonstruerede studiegulve i DR-byen, som firmaet også har stået for,
akustikdæmpningen af Folketingssalen, og overfladebehandlingen af det olympiske stadion ”Fuglereden” i Beijing, og ...
Kontakt
Espen Keizer Nielsen, Rockidan as
Tlf. 74 61 33 66 / 61 61 60 77
-
ekn@rockidan.dk
Fotos
Åbning
Billedtekst:
Foto: Agnete Schlichtkrull
Rockidans akustikloft i foyeren i DRs nye koncerthus
sørger for både farve, form og behagelig akustik.
Opbygning
Billedtekst:
Foto: Rockidan
Opsætningen af Rockidans akustikplader, inden de fik den endelige
overflade med den specielle akustikpuds
Billeder
Information om Rockidan a/s
Følg pressemeddelelser fra Rockidan a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.