Rekordmange søger om økonomisk hjælp til idræt

Rekordmange udsatte børn og voksne flygtninge og asylansøgere fik sidste år økonomisk hjælp fra DGI’s pulje ”Foreningsliv for alle”, så de kunne spille fodbold, gå til svømning eller deltage i et basketstævne.

”Vi glæder os over, at tilskuddene hjælper flere til at blive aktive i idrætsforeninger. Men behovet for økonomisk støtte vokser, og vi har svært ved at følge med efterspørgslen. Der er et stort behov for, at kommunerne prioriterer at hjælpe, så flere børn og unge får adgang til aktive fællesskaber,” siger Per Frost Henriksen, der er medlem af DGI’s hovedbestyrelse og politisk ansvarlig for inklusions-området.

Mere hjælp til udsatte, flygtninge og asylansøgere

Det er idrætsforeninger, der kan søge puljen ”Foreningsliv for alle” om økonomisk hjælp til udsatte børn og unge og til voksne flygtninge og asylansøgere. Pengene kan dække kontingent eller udgifter til deltagelse i stævner og turneringer. 

Det er Poul Due Jensens Fond, der siden 2015 har doneret penge til puljen ”Foreningsliv for alle.” Fonden har netop givet yderligere 3 mio. kr., så puljen kan fortsætte frem til 2021.

I 2017 fik 1014 børn og 135 voksne i alt 960.000 kr. fra puljen ”Foreningsliv for alle.” Året før blev der uddelt 844.000 kr.

Støtten gør stor forskel i Esbjerg United

Fodboldklubben Esbjerg United har tre gange modtaget økonomisk hjælp fra ”Foreningsliv for alle,” i alt 56.800 kroner. Klubbens 40 spillere er i alderen 18-40 år og tæller mindst ti nationaliteter. De fleste har kun boet i Danmark i få år, og mange er på kontanthjælp.

”Pengene gør en vildt stor forskel både for klubben og for de enkelte spillere. Pengene går først og fremmest til at dække spillernes kontingent og til deltagelse i turneringer. Hvis vi ikke fik tilskud, kunne vi ikke stille med to hold,” siger Saif Saed, der er formand i Esbjerg United. 

Vi går efter at integrere dem

Klubben har netop fået fire nye medlemmer. Alle flygtninge, der ikke selv har råd til at betale kontingent. At blive medlem af fodboldklubben gør en positiv forskel for drengene.

”Det er vigtigt at få drengene i gang, så de har noget at se til. Mange er uden familie eller netværk, og det kan nemt gå den forkerte vej, så de får forkerte venner eller kommer ud i noget skidt,” forklarer Saif Saed.

Han kom selv til Danmark som 12 årig og gik til fodbold for at lære sproget og få venner. I dag er han formand og træner i klubben, og han lægger vægt på give spillerne noget ansvar og lave sociale arrangementer som ture i svømmehallen.

”Når vi får nye spillere, så skal de føle sig ligeværdige med andre. De skal have en chance og få gode oplevelser. Det vi går efter, er at integrere dem,” siger Saif Saed.

42 kommuner har ikke fritidspas til børnene

En kortlægning fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 42 kommuner hverken har fritidspas eller andre tilbud, der kan hjælpe økonomisk trængte børn og unge ind i foreningslivet.

I de 42 kommuner er børnene henvist til at søge forskellige puljer for at få økonomisk tilskud. F.eks. DGI’s pulje, der sidste år fik 347 ansøgninger.

”Men vi har vanskeligt ved at følge med og imødekomme antallet af ansøgninger,” konstaterer Per Frost Henriksen fra DGI’s hovedbestyrelse.

Han mener, at alle kommuner bør prioritere penge til fritidspas og lignende ordninger, så de børn og unge der ellers ikke har adgang til aktive fællesskaber får det.

”Flere studier peger på, at deltagelse i fritidsaktiviteter hænger sammen med forbedrede skolepræstationer, bedre trivsel, styrket netværk og selvtillid. Alle kommuner bør derfor afsætte penge i de kommunale budgetter, så foreningslivet reelt bliver for alle. Det er ikke rimeligt, at mange kommuner i dag kører på frihjul,” siger Per Frost Henriksen.