PRM: Sundhedsledelse på dagsordenen for midt- og nordjyske ledere
13.3.2018 08:00:00 CET | Lederne | Pressemeddelelse

Som leder har man et medansvar for sine medarbejders livsbalance - såvel som sin egen. Overskud på trivselskontoen er med til at skabe gladere og mere motiverede medarbejdere, som kan levere de bedste resultater. Derfor inviterer Lederne Midt-Nord til konference om livsbalance og sundhedsledelse tirsdag den 3. april på VIA University College i Viborg. Her vil fire eksperter give deres bud på, hvordan man som leder kan praktisere sundhedsledelse, men også hvor grænsen går.
Der vil være oplæg af Thomas Flindt, som er ekspert og rådgiver i arbejdsglæde og motivation. Han vil inspirere deltagerne til at tænke og tale i et opløftende sprog og samtidig give sit bud på, hvordan man bryder med simple vaner, der forhindrer ens intention og den fælles vision.
På konferencen vil der være debat mellem af Lise Egholm, der er tidligere skoleleder, debattør og kåret som Årets Leder, Imran Rashid, som er speciallæge, forfatter og innovationschef på Aleris-Hamlet privathospital, og fremtidsforsker og forfatter Jesper Bo Jensen.
Afdelingsformand for Lederne Midt-Nord Bjarne Kragh Jensen ser frem til en inspirerende dag med god debat:
- I vores område er vi måske ikke altid lige gode til at rose vores medarbejdere, og jeg håber derfor, at konferencen kan åbne op for debatten omkring, hvordan man kan motivere sine medarbejdere gennem ros og derved skabe større arbejdsglæde. Det er afgørende for ens arbejdsplads, at de ansatte er glade og tilfredse og det har vi som ledere et ansvar for, siger Bjarne Kragh Jensen.
Konferencen finder sted på VIA University College i Viborg, tirsdag den 3. april klokken 13-16.15. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.
Kontaktoplysninger
Bjarne Kragh Jensen
Afdelingsformand
Lederne Midt-Nord
Tlf.: 51418620
E-mail: bjarne.kragh.jensen@lederne.dk
Karoline Bloch-Sørensen & Emilie Sølling Hansen
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf.: 3283 3436
E-mail kbs@lederne.dk / esh@lederne.dk
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Tre ud af fire ledere siger nej til formueskat18.3.2026 11:53:27 CET | Pressemeddelelse
En genindførelse af formueskatten risikerer at blive et benspænd for danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse blandt næsten 1.000 privatansatte ledere.
Lederne: Venstre sætter et stærkt og vigtigt fokus på stress16.3.2026 16:26:26 CET | Pressemeddelelse
Venstres nye udspil om en styrket indsats mod stress kan være en del af løsningen på et reelt og presserende behov. Bedre adgang til stressbehandling og en stærkere og mere ensartet national indsats er de helt rigtige steder at sætte ind, mener Lederne.
Moderaternes pensionsudspil rummer gode tanker, men indsatsen skal målrettes6.3.2026 14:19:47 CET | Pressemeddelelse
Lederne anerkender, at Moderaterne med deres pensionsudspil blandt andet vil hjælpe flere seniorer til at blive i arbejdet i længere tid. Men forslaget om en universel ydelse inden folkepensionsalderen skal målrettes.
Pensionsudspil er et brud på vores samfundskontrakt5.3.2026 13:24:04 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet har netop offentliggjort sit pensionsudspil, som vil sende langt flere personer på tidlig pension til en meget højere ydelse end i dag. Det er et decideret brud på vores samfundskontrakt, lyder det fra Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn5.3.2026 09:11:44 CET | Pressemeddelelse
Løngabet mellem mandlige og kvindelige ledere i den private sektor er blevet en smule mindre. Men udviklingen går alt, alt for langsomt, vurderer Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum