Mange ledige kritiserer hjælpen fra jobcentrene
”Det virker meget rutinepræget og noget "der bare skal overstås", fordi det nu engang er lovbestemt, at de skal indkalde til møder.”
" Det er mit indtryk, at mulighederne for at jobcenteret kan hjælpe er meget små pga. den aktuelle jobsituation, men medarbejderne er altid meget imødekommende."
Sådan lyder et par typiske kommentarer fra HK's ledige om den hjælp og rådgivning, som de har modtaget fra deres jobcenter.
Kommentarerne kommer fra en ny undersøgelse blandt HK's ledige, som Nyhedsmagasinet HK og HK’s afdeling for arbejdsliv og analyse har lavet blandt næsten 5.000 ledige og aktiverede medlemmer.
Ifølge undersøgelsen mener 40 procent af HK's ledige medlemmer, at hjælpen og rådgivningen fra jobcentrene er dårlig. Kun 35 procent svarer, at hjælpen og rådgivningen er god.
De private aktører, som har til opgave at aktivere ledige, scorer en smule bedre i undersøgelsen, hvor HK's a-kasse er klar topscorer: 50 procent svarer at hjælpen og rådgivningen fra a-kassen er god, 26 procent mener til gengæld, at a-kassens hjælp og rådgivning er dårlig dårlig.
Christian Grønnemark, formanden for beskæftigelsespolitisk udvalg i HK Kommunal – og nyvalgt formand for HK Hovedstaden, undrer sig ikke over, at jobcentrene scorer lavere end aktører og a-kasse i undersøgelsen.
- Jobcentrene er jo udøvere af myndighed og har opgaven med at sprede budskabet om sanktioner og restriktioner, når det gælder om at modtage dagpenge. Den slags øger jo ikke ligefrem populariteten, siger han.
Dertil kommer, at medarbejderne på jobcentrene har rygende travlt:
- Medarbejderne på jobcentrene har ikke tiden, der skal til for give de ledige en ordentlig rådgivning og vejledning. Ledige, der kommer til jobcentret med den forventning, bliver skuffede, siger han og advarer om, at det bliver værre endnu. Meget værre. Årsagen er regeringens udmelding om, at de ledige nu skal til samtale i jobcentret en gang om måneden i stedet for hver tredje måned.
- Når det meste af tiden i forvejen stort set bliver brugt til at servicere computerprogrammer og registrere – bliver det da helt umuligt med en tredoblet mødeintensitet med de ledige, siger Christian Grønnemark og kritiserer regeringen for ikke at have ambitioner om at føre de ledige og arbejdsmarkedet tættere på hinanden.
- Hvis Inger Støjbergs ministerium var et dating bureau, kunne man lige så godt lukke forretningen – for her kommer ingen sød musik mellem ledige og arbejdsgivere til opstå.
På tide med reel hjælp
HK's formand Kim Simonsen mener, at det er på tide, at indsatsen overfor de ledige får meget mere karakter af reel hjælp og rådgivning og meget mindre af rigidt kontrolbureaukrati.
- Sidste år bragte vi en tilsvarende undersøgelse, som også viste, at mange ledige ikke får den hjælp og rådgivning, de har behov for. Vores medlemmer i jobcentrene skal ikke være politi overfor vores ledige medlemmer. Tiden er inde til at afskaffe en lang række af de kontroller, indberetningforpligtelser og andet bureaukrati, så HK'erne i jobcentrene kan bruge tiden og deres uddannelse på konstruktivt på at rådgive og vejlede de ledige, så vejen til job bliver lettet, siger Kim Simonsen.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum