Ny overenskomst på håndværks- og maskinvirksomheder
I nat indgik Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F ny toårig overenskomst med DS Håndværk & Industri. Overenskomsten omfatter 24.000 ansatte på 2.500 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder.
Overenskomsten indeholder både nye elementer og udbygger andre. Samtidig er aftalen med til at sikre beskæftigelsen for de ansatte og konkurrencekraften på virksomhederne.
Hovedpunkterne i overenskomstforliget er:
- Indførelse af en fratrædelsesgodtgørelse til afskedigede
- Ansatte på skiftehold kan spare tillæg op til at holde ekstra fridage
- Ansatte på skiftehold skal tilbydes regelmæssig helbredskontrol
- Ansatte bliver omfattet af arbejdsmarkedspensionen efter to måneder mod før ni måneder
- To ugers ekstra løn under forældreorlov – en uge til hver af forældrene
- Oprettelse af ligelønsnævn til behandling af ligelønssager
- Lærlinge bliver omfattet af forsikringsdelen i arbejdsmarkedspensionen
- Mindstebetaling, genetillæg og lærlingesatser bliver forhøjet
DS Håndværk & Industri hæfter sig ved, at overenskomsten danner grundlag for øget konkurrenceevne på virksomhederne.
"Aftalen har en fornuftig økonomisk ramme, som betyder, at vores medlemsvirksomheder kan bevare og udbygge deres konkurrencekraft efter en vanskelig periode med generel krise for danske virksomheder. Sammen med en fornuftig lønudvikling vil denne overenskomst sikre en fortsat ordretilgang og beskæftigelse inden for vores branche", siger DS Håndværk & Industris formand, Jim Stjerne Hansen.
Dansk Metal fremhæver, at aftalen giver øget tryghed for de ansatte, sikrer beskæftigelsen og sikrer reallønnen.
"Til trods for en længere periode med krise, ordrenedgang og store afskedigelser har vi indgået en aftale, som øger trygheden for vores medlemmer og sikrer beskæftigelsen. Der bliver mulighed for ekstra frihed til ansatte på skiftehold og nybagte forældre. Samtidig har vi sikret os, at der vil være god plads til de kommende lokale lønforhandlinger", siger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal.
Forligsmand Asbjørn Jensen er her til formiddag blevet orienteret om indholdet i overenskomsten.
Mere information:
Forbundssekretær i Dansk Metal, Keld Bækkelund Hansen: tlf. 2421 1858
Formand for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, tlf. 4036 1918
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told4.6.2025 12:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.
AI-gigafabrik bør placeres i Danmark – og stå på grøn strøm og dansk faglighed28.5.2025 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal kunne stå på egne ben i AI-kapløbet, og Danmark er et oplagt valg til en af EU’s kommende AI-gigafabrikker. Dansk Metal bakker op om visionen – og understreger, at det kræver både grøn strøm, investeringer i IT-faglighed og politisk handlekraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum