
Landbrug: Effektiviser afvanding af marken med digitale drænkort

Regnmængderne er i de seneste 150 år steget med cirka 100 millimeter. Og frem mod år 2100 forventer DMI, at nedbøren tager yderligere til med op til 6,9 procent. Et håndgribeligt bevis på udviklingen ses på landmændenes marker, der mange steder er blevet forvandlet til sump og søer i de seneste måneder. Den høje vandstand øger nødvendigheden af effektiv dræning. I 1940’erne og 50’erne tog dræning af landbrugsjorder fart, men de gamle drænrør og brønde er ofte ødelagte eller tilstoppede. Og at finde renoveringskrævende dræn ud fra drænkort, der er tegnet for 70 år siden, er praktisk taget en umulig opgave.
– Der er sket meget med landskabet siden drænkortene blev tegnet. Marker er slået sammen, skilt ad og pejlemærker er fjernet, hvilket gør det svært at lokalisere drænene. Derfor får vi i øjeblikket mange henvendelser fra landmænd, der ønsker at digitalisere deres drænkort. Ved en digitalisering bliver dræn og brønde stedfæstet på digitale kort, sådan som verden ser ud i dag, og landmanden får muligheden for at tage sin telefon med ud i marken og præcist se, hvor han befinder sig i forhold til drænsystemet under jorden, siger Michael Zier Madsen, landinspektør ved LE34 i Maribo.
De gamle kort bliver scannet ind i et avanceret kortsystem, og ud fra viden om landskabets udvikling, placerer landinspektørerne de gamle dræn i et digitalt kort, der for fremtiden let kan udvides og redigeres i, hvis drænsystemet udvides eller omlægges.
Sparer tid og penge
En af de landmænd, der har brugt vinteren på at få de gamle drænkort digitaliseret, er Lars Skovdal Pedersen, indehaver af Skovnæs Kartofler på Lolland. Hans marker lider under de våde forhold, og de gamle drænkort fra 1960 er svære at få til at passe med nutidens landskab.
– Mine marker er rigtig våde lige nu, og det skyldes drænsystemet. Det er jo skidt, for uden effektiv afvanding mister jeg omkring 20 procent af udbyttet. Jeg har faktisk brug for en større renovering af hele drænsystemet, men jeg har ikke lyst til at grave i blinde. Derfor kontaktede jeg LE34 for at skabe overblik over drænene, fortæller Lars Skovdal Pedersen.
Nu kan han finde rørene under jorden ved hjælp af en mobilapp på telefonen eller gennem det mere præcise autostyringssystem i traktoren.
– Hvis jeg er ude at køre på marken og tænker: Hov, her er vådt – der må være noget galt med en brønd, kan jeg hurtigt hente kortet frem på skærmen i traktoren, og med centimeternøjagtighed lokalisere, hvor brønden er gravet ned. Det betyder, at jeg i fremtiden får meget lettere ved at rengøre og efterse drænsystemet. Før skulle jeg tilbage til gården for at hente papirkortene og forsøge at få det gamle kort til at passe i landskabet. Og selv hvis det lykkes, blev det ikke mere præcist end et område på cirka 15-20 meter i diameter, forklarer Lars Skovdal Pedersen, og fortsætter:
– For det første sparer jeg en masse tid. Derudover mindsker jeg også de omkostninger, der er ved at grave en stor del af marken og dermed afgrøderne op for at finde en tilstoppet brønd eller nogle ødelagte drænrør.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder



Links
Information om LE34
LE34 er med 23 kontorer og over 300 medarbejdere Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2008.
Følg pressemeddelelser fra LE34
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LE34
Boom i sommerhussalg kan give flere skeltvister – sådan undgår du nabostrid7.7.2021 08:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Pandemien har fået danskerne til at købe sommerhuse som aldrig før, men uklare grænser kan skabe nabostridigheder i sommerhusområderne. Få fagmandens fem råd til at undgå tvister på tværs af skel.
LE34 vinder seksårig kontrakt med Aarhus Vand6.7.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Vand har netop indgået en seksårig rammeaftale med landinspektørfirmaet LE34. Dermed får LE34 en central placering i det ambitiøse VandPartner-samarbejde, der ikke kun sikrer rent drikkevand og korrekt håndtering af spildevand herhjemme, men også globalt.
LE34 i Viborg vinder stor rammeaftale med Evida11.5.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landinspektørfirmaet LE34 har vundet en stor rammeaftale med gasdistributøren Evida med hovedsæde i Viborg. Med aftalen, der løber over otte år, er LE34 med til at servicere den danske gasbranche.
LE34 vinder stor rammeaftale med Evida6.5.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største landinspektørfirma, LE34, har vundet en stor rammeaftale med gasdistributøren Evida. Med aftalen, der løber over otte år, er LE34 med til at servicere den danske gasbranche.
Dansk mobil-teknologi sikrer bedre spildevandshåndtering til gavn for sundheden i Ghana15.4.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune deltager i et dansk-ghanesisk samarbejde, hvor dansk GIS-teknologi skal sikre bedre vandkvalitet og mere drikkevand i byen Tema i Ghana. Projektet vidner om et stort dansk eksportpotentiale i fremtiden.