Rygestop gavner, uanset hvor længe man har røget
6.3.2018 13:49:45 CET | sundhed.dk | Pressemeddelelse

Rygere har 10 gange højere risiko for at få lungekræft end ikke-rygere. De har flere gange øget risiko for kræft i mundhule, svælg, spiserør, bugspytkirtel, nyre, blære og livmoderhals. Rygere har 2-3 gange øget risiko for at få slagtilfælde og mavesår, 2-4 gange øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled og rygrad, 2 gange øget risiko for at få grå stær, øget risiko for rejsningsbesvær, øget risiko for blodkræft, prostatakræft, brystkræft og knogleskørhed samt nedsat lugte- og smagssans og flere rynker.
Sådan ser de dystre tal ud, hvis man læser om rygning og skadelige virkninger på sundhed.dk, og med tal fra den nye rapport Den nationale sundhedsprofil 2017, der er offentliggjort i dag, ser det ikke godt ud for danskernes sundhedstilstand generelt.
Rapporten peger på, at danskernes livsstil, helbred og mentale tilstand er på næsten alle målepunkter blevet forværret de seneste fire år.
Og rygning er et af de helt store problemer. Rapporten viser nemlig, at andelen af mænd mellem 16 og 24 år der dagligt ryger er steget med næsten to procent fra 2013 til 2017. For kvinder i samme alder er andelen steget med knap 1,5 procent.
Rygestop giver effekt med det samme
Men uanset hvor længe man har røget, gavner et rygestop helbredet. Rygere, som stopper før 35-års alderen, har stort set samme livslængde som ikke-rygere. Selv rygere, som først stopper efter 60-års alderen, får i gennemsnit tre år ekstra at leve i, skriver sundhed.dk.
Ved rygestop mindskes risikoen for død og blodprop i hjertet hos mænd og kvinder med kendt hjertekarsygdom. Risikoen for slagtilfælde mindskes ligeledes, og lungeforandringer som kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion bliver bedre.
Sådan stopper du:
For at holde op med at ryge, kan det være en god idé at udvikle en strategi. Bestem dig for en dato, hvor du kvitter tobakken - helst inden to uger. Trap gradvis ned mod denne dato, og arbejd bevidst med at ændre rygevanerne. Informer familie, venner og arbejdskolleger og bed om forståelse og støtte. Undgå at ryge på steder, hvor du tilbringer meget tid i perioden, før du stopper f.eks. hjemme, i bilen.
På sundhed.dk i Patienthåndbogen kan du læse meget mere om, hvordan du holder op med at ryge.
Billeder
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Sundhed.dk har været udsat for DDoS-angreb26.1.2026 12:56:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag blev sundhed.dk udsat for et DDoS-angreb. Borgernes sundhedsdata har dog ikke på noget tidspunkt har været kompromitteret eller udsat.
Digital Sundhed Danmark er i gang9.1.2026 12:18:08 CET | Pressemeddelelse
Det forberedende Digital Sundhed Danmark er fra årsskiftet gået i luften som en del af sundhedsreformen. Det betyder, at vi allerede nu vil arbejde som én organisation, når vi arbejder med nye digitale løsninger og data til understøttelse af omstillingen af sundhedsvæsenet.
Millioner har deres sundhedsdata i lommen: Danskerne har taget MinSundhed-appen til sig8.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er blevet endnu lettere at finde sine sundhedsdata med seneste opdatering af ”Min Side” i MinSundhed-appen. Sammen med et bedre medicinoverblik og adgang til flere sundhedsoplysninger har det været med til at gøre appen til en fast del af hverdagen for millioner af danskere. Den præsenterer borgernes sundhedsdata på tværs af alle regioner og alle dele af sundhedssektoren og har 36 millioner besøg om året.
Gode råd: Undgå at blive snydt af falske mails og SMS’er8.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Slet beskederne og del aldrig dine personlige oplysninger via mail eller sms. Sådan lyder rådet til de mange borgere, der hver dag kontakter sundhed.dk, fordi de har modtaget falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk.
Ny funktion i MinSundhed giver borgere bedre overblik over deres medicin26.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det også muligt at se oplysninger om den medicin, lægen har ordineret – blandt andet bivirkninger, priser og brugsvejledninger - i MinSundhed-appen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

