
Uvildig afgørelse i musikstrid
Pladebranchen og TDC er nået til enighed om at fortsætte det succesfulde musikkoncept, mens det ikke er lykkedes at nå til enighed om en ny aftale med KODA. Forhandlingerne fortsætter, men for at sikre at der kommer en løsning indenfor rimelig tid, har TDC valgt parallelt at tage sagen til Ophavsretslicensnævnet.
Da TDC for to år siden lancerede TDC Play og YouSee Play, var TDC først på verdensplan med en sådan tjeneste. Der er i mellemtiden kommet lignende tjenester til rundt i verden, og det er blevet klart, at prissætningen i den første aftale var alt for høj.
”Vi har en stor interesse i fortsat at tilbyde musikdownloads og streaming til danskerne, samtidig med at komponister og tekstforfattere, der repræsenteres af KODA, selvfølgelig skal have en fair betaling på niveau med det vi ser i resten af verden. Vi har desværre ikke endnu opnået enighed med KODA og vil derfor bede det uvildige nævn om at finde et fair niveau,” siger Jesper Theill Eriksen, koncerndirektør for TDC Privat.
TDC Play mindsker ulovlig download
Både KODA og pladebranchen har flere gange fremhævet TDC PLAY og YouSee Play som et effektivt værn mod ulovlig download, og da TDC i 2009 modtog en MEFFY AWARD for TDC PLAY og YouSee Play, begrundede IFPI’s britiske formand John Kennedy det blandt andet med at ”Tjenesten tilbyder kunderne adgang til et kæmpe musikrepertoire samtidig med at kunstnere, komponister og pladeselskaber er sikret en fair betaling.”
TDC har efter lanceringen af TDC Play og YouSee Play startet en række initiativer indenfor musikområdet, blandt andet Local Heroes, hvor TDC sammen med blandt andre KODA hjælper ukendte men lovende musikere med at slå igennem til et større publikum.
”Danskerne er glade for at downloade musik via internettet, og vi er sikre på, at online musik bliver den vigtigste del af det fremtidige musikmarked. Derfor er det også vigtigt, at vi finder en løsning, som alle parter kan leve med. Vi ønsker fortsat at være en central spiller på det danske musikmarked, så vi er medvirkende til at mindske andelen af ulovlige musikdownloads samtidig med at vi fortsat tilbyde vores kunder gratis musik,” afslutter Jesper Theill Eriksen.
Med TDC Play og YouSee Play har TDC’s og YouSee's kunder fået mulighed for at downloade og streame mange millioner musiknumre, uden det koster ekstra. I TDC PLAY’s første to leveår har danskerne downloadet over 200 mio. numre eller mere end 3 numre i sekundet.
Ender sagen i Ophavsretslicensnævnet, forventes det at tage mindst et halvt år.
Fakta
• Ophavsretslicensnævnet er et uvildigt nævn nedsat af Kulturministeriet i henhold til ophavsretsloven.
• Ophavsretslicensnævnets opgave er at træffe afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med ophavsretslovens regler.
• Læs mere om TDC Play i TDC’s CSR-rapport: http://cde1.netpublica-tions.com/1U4b6fe5c4413e0012.cde/page/30
Information om TDC
Følg pressemeddelelser fra TDC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC
Sikkert dataforbrug for alle1.7.2010 16:20:15 CEST | Pressemeddelelse
TDC sætter nu et regningsloft på dataforbruget for de kunder, der ikke har et dataabonnement. Loftet betyder, at en kunde maksimalt kan få en regning på 1.100 kroner for en måneds dataforbrug
TDC Hosting præsterer super resultat28.6.2010 09:59:15 CEST | Pressemeddelelse
TDC Hosting leverede et flot resultat i Danmark for 2009, med en omsætning på 285 mio. kr. Det svarer til en vækst på 10,8 % sammenholdt med 2008. Resultatet lander på 27. mio, hvilket er en stigning på 34 % sammenlignet med året før.
dk4 i TDC’s tv- basispakke22.6.2010 12:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag er dk4 en fast del af TDC HomeTrio Basic. Det betyder, at alle TDC’s tv-kunder nu får adgang til næsten 100 % dansk fjernsyn - 24 timer i døgnet
New CEO at Sunrise17.6.2010 09:08:15 CEST | Press release
Oliver Steil has been appointed the new CEO of Sunrise, TDC's Swiss subsidiary, with effect from today. Oliver Steil is 38 years old and has studied electrotechnology at the University of Bochum. Sunrise’s new CEO has extensive knowledge of the telecoms industry. Oliver Steil has during his previous career been CEO of debitel, a German mobile company, and he is joining Sunrise from a position as partner at McKinsey & Company with specific focus on the telecoms sector.
Sunrise får ny topchef17.6.2010 09:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Oliver Steil er med virkning fra i dag udnævnt til ny adm. direktør for TDC's schweiziske datterselskab Sunrise. Oliver Steil er 38 år og uddannet i elektroteknologi fra universitetet i Bochum. Den nye adm. direktør i Sunrise har et stort kendskab til telebranchen. Han har været adm. direktør i det tyske mobilselskab, debitel, og kommer senest fra et job som partner i McKinsey & Company med fokus på telesektoren.
TDC