Anerkendt sociolog - Vi misforstår vores hjerne

Del
Psykologen Svend Brinkmann gjorde op med selvhjælpsbølgen, og lægen Imran Rashid bad os om at slukke mobilen. Nu kommer den anerkendte hjerne-sociolog Anette Prehn med en bogserie, der vender op og ned på, hvad vi tænker om hjernen og dermed om os selv …

Den anerkendte sociolog Anette Prehn udkommer nu med ikke mindre end syv nye bøger. De indeholder bl.a. tre markante udmeldinger med afsæt i, hvordan den menneskelige hjerne egentlig fungerer:

  • Vi tackler mobning og andre ”uønskede” situationer helt forkert
    Vores nuværende vaner modarbejder hjernens naturlige dynamik og klæder ikke børn på til livet.

  • Vi bliver syge, fordi vi ikke forstår hjernen
    Vores mentale sundhed bliver først for alvor bedre, når vi lærer at respektere hjernens logikker.

  • Børn lider, fordi vi voksne stempler og diagnosticerer samt kommunikerer hjerneklodset

Vi skal i stedet forstå, hvordan vi kan handle og tale, så børns hjerner udvikler sig hensigtsmæssigt.

Så længe hun kan huske, har Anette Prehn været dybt optaget af samspil: samspillet mellem mennesker og vores samspil med os selv. Hvad sker der, når det lykkes? Hvorfor går det galt? Hvad er nøglen til at føle sig forbundet og forpligtet i forhold til andre mennesker og bidrage aktivt til de fællesskaber, vi er en del af?

Sociologien og socialpsykologien blev naturligt hendes vej, men for cirka 12 år siden snublede Anette Prehn over social kognitiv hjerneforskning. ”What?” tænkte hun. ”Hvordan kan forskere vide det her om hjernen, uden at det er alment kendt? Det har jo kæmpe implikationer for vores menneskelige samspil!”

Ligesom den populære psykolog Svend Brinkmann har Anette Prehn en lang række tunge bogudgivelser bag sig, inden hun nu har kastet sig over projektet om at gøre den komplekse viden om hjernen endnu mere tilgængelig for modtagerne. Målgruppen for de syv bøger er 10+, og kapaciteter som hjerneforsker Troels W. Kjær, professor Per Schultz Jørgensen samt hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard roser hendes arbejde.

Forskning tilhører ifølge Anette Prehn folket, og hun har klare og markante holdninger med i kufferten.

Anette Prehns hovedbudskab er, at vi først for alvor kan opnå en mental sundhed og eksempelvis undgå konflikter og mobning, når vi hver især forstår hjernens spilleregler. Anette Prehn kommer i den forbindelse med utallige eksempler og cases fra sit arbejde. Lige fra hvordan børn med selvskadende adfærd har fået et godt liv igen efter at de selv og deres voksne har forstået deres hjernes spilleregler til soldater fra Forsvaret, som er blevet løftet ud af svære sindstilstande ved hjælp af at opnå en unik indsigt i deres egne reaktionsmåder og reguleringsmekanismer.

Nøgleord

Kontakter

Ønskes et interview med Anette Prehn, så kontakt venligst Sara Møller på sara@listenlouder.dk eller ring direkte til Anette Prehn på 60 70 60 22.

Information om Anette Prehn

Følg pressemeddelelser fra Anette Prehn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye