Dansk El-Forbund

Nyt job koster løn efter konkurs

Del
Hvis man får job i sin konkursramte arbejdsgivers nye firma, risikerer man, at Lønmodtagernes Garantifond ikke vil udbetale manglende løn fra det lukkede firma.

Flere elektrikere er kommet i en alvorlig økonomisk klemme, fordi de fulgte med deres konkursramte arbejdsgiver over i hans nye firma. Nu nægter Lønmodtagerens Garantifond at udbetale deres manglende løn fra det lukkede firma, fordi der er for stor identitet mellem de to firmaer.

- Jeg har ikke gjort andet, end jeg fik besked på, og nu sidder jeg så i en klemme og har ikke råd til at holde ferie, siger elektriker Joakim Jansen, der har 118.000 kr. til gode hos Delko Electric, som gik konkurs 1. maj 2009.

Joakim Jansen fulgte med over i sin arbejdsgivers nye firma efter konkursen i Delko Electric, og nu vil Lønmodtagernes Garantifond ikke udbetale hans tilgodehavende løn. Det samme gør sig gældende for elektriker Brian Rasmussen, som har 75.000 kr. i løn til gode fra samme konkurs. Han har nu måttet sætte sit hus til salg.

- Jeg er meget utilfreds med, at der ikke er nogen, som lægger penge ud for os, siger Brian Rasmussen.

I modsætning hertil har de elektrikere, som ikke fik job i den konkursramtes arbejdsgivers nye firma, alle fået deres løn fra det lukkede firma fra Lønmodtagernes Garantifond.

- Elektrikerne i det nye firma er kommet i klemme, fordi reglerne kræver, at de tager arbejde hurtigst muligt efter en konkurs. Men hvis man tager arbejde i arbejdsgiverens nye firma, vil Lønmodtagernes Garantifond ikke dække løntabet i det konkursramte firma, fordi man mener, der er for stor identitet mellem de to firmaer, siger Dennis Fridthjof, afdelingsformand for DEF Storstrøm, som har kørt sagen for de berørte elektrikere.

LO-formand Harald Børsting, som også sidder i bestyrelsen for Lønmodtagernes Garantifond, siger til Elektrikeren, at situationen ikke er rimelig for de berørte elektrikere:

- Formålet med Lønmodtagernes Garantifond er jo netop at sikre medarbejderne mod følgevirkningerne af arbejdsgiverens konkurs, så de ikke bringes i en situation, som elektrikerne her. Vi må se nærmere på problemets omfang og på, om det er en sag, vi bør tage op i LG’s bestyrelse, siger Harald Børsting.

LO forventer, at sagen kommer for arbejdsretten lige efter nytår.

 

Læs hele historien i Elektrikeren 08/09, som er tilgængelig via www.def.dk

Yderligere kommentarer:

Dennis Fridthjof, afd.formand, DEF Storstrøm, tlf. 55 37 42 18

Jens-Olav Pedersen, næstformand, Dansk El-Forbund, mob. 20 24  16 88, tlf. 33 29 70 00

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye