UCC Professionshøjskolen Højvang/Ballerup

Pædagoguddannelse udskyder flytning

Del
Pædagoguddannelsen UCC Højvang/Ballerup skulle den 1. august været flyttet til fælles lokaler i Skovlunde. Men fund af skimmelsvamp udskyder nu flytningen i et halvt år.

De to fusionerede pædagogseminarier i henholdsvis Glostrup og Ballerup skulle den 1. august flytte sammen i fælles lokaler i Skovlunde, hvor Københavns Dag- og aftenseminaret i dag holder til.

Ved en større renovering af lokalerne har man imidlertid fundet flere tilfælde af skimmelsvamp i lokalerne, og det får nu ledelsen af UCC Højvang/Ballerup til at udskyde flytningen – i hvert fald et halvt år.

- Vi var ikke sikre på, at vi kunne nå at blive færdige henover sommerferien, og derfor var det mest praktisk og sikkert for de studerende, at vi allerede nu tager beslutning om at blive i henholdsvis Ballerup og Glostrup, fortæller uddannelseschef Carl-Jørgen Bindslev.

I første omgang får det ingen praktisk betydning for de studerende, der allerede er i gang med uddannelsen.

- De fortsætter bare deres undervisning, som om intet var sket. Nye studerende kan ønske, om de vil starte i Ballerup eller Glostrup, men det afhænger blandt andet af, hvilken linje de vælger. Alt det praktiske vil de nye studerende få mere at vide om inden studiestart, siger Carl-Jørgen Bindslev.

Han ærgrer sig naturligvis over forsinkelsen:

- Selv om de studerende bare fortsætter som hidtil, så betyder det naturligvis, at lærerne kommer til at være mere mobile, men vi tager det med godt humør og er sikre på, at det nok skal komme til at fungere, siger han.

Yderligere information hos Carl-Jørgen Bindslev på tlf.: 4328 0101 eller 4017 6668

Foto: Uddannelseschef Carl-Jørgen Bindslev. Må frit benyttes.

Billeder

Carl-Jørgen Bindslev
Carl-Jørgen Bindslev
Download

Information om UCC Professionshøjskolen Højvang/Ballerup

UCC Professionshøjskolen Højvang/Ballerup
UCC Professionshøjskolen Højvang/Ballerup
Linde Alle
2750 Ballerup

44651555http://hoejvang-ballerup.ucc.dk/

Følg pressemeddelelser fra UCC Professionshøjskolen Højvang/Ballerup

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye