VIA Travel Group

VIA Travel Group sælger Gotogate.no og Flybillet.dk

Del
Nordic Direct Travel AS (NDT), som er et helejet datterselskab af VIA Travel Group, har underskrevet aftale om salg af Gotogate.no og Flybillet.dk til European Travel Interactive-koncernen (eTRAVELi). Salget vil blive gennemført i august.

Salget kommer som en følge af, at VIA Travel har defineret "Unmanaged online travel" som værende uden for sit kerneområde. Selskabet ønsker gennem varemærkerne VIA Travel og VIA Tours at fokusere fuldt ud på forretnings- og feriemarkedet.

 - I processen med at styrke vores særlige kompetence på forretnings- og feriemarkedet yderligere er det den rigtige beslutning at sælge disse to selskaber nu. Vi er også overbevist om, at eTRAVELi, der har sin kompetence inden for salg af rejser via internet, vil sørge for en god og sikker havn for videreudvikling af disse varemærker, siger Espen Asheim, koncernchef i VIA Travel Group.

 Passer i porteføljen

eTRAVELi er baseret i Uppsala i Sverige med eget produktionsmiljø for varemærkerne Supersaver, Seat24, Flygvaruhuset, Marco Polo, Töölö og Travelfinder inden for online-rejser.

- Gotogate.no og Flybillet.dk er kendte og gode varemærker på deres markeder og passer meget godt ind i vores portefølje, siger Ralph Axelson, CEO i European Travel Interactive. Axelson understreger endvidere, at selskabet allerede har en struktur og en organisation, som vil kunne løfte Gotogate.no og Flybillet.dk til nye højder, både teknologisk og indholdsmæssigt.

  For yderligere information, kontakt venligst:

Espen Asheim, Koncernchef VIA Travel Group ASA, Tlf.: +47 913 46 515
Ralph Axelson, CEO European Travel Interactive AB, Tlf.: +46 (0) 70869 2914

Om VIA Travel Group

VIA Travel Group har en markedsandel på 28 % i Norden, en omsætning på NOK 8 mia., 88 kontorer og 1.320 ansatte. VIA Travel er kvalitetscertificeret og partner i en af verdens største bureaukæder, RADIUS. I VIA Travel Group indgår enhederne VIA Travel Norge, VIA Travel Sverige, VIA Travel Danmark, VIA Travelzon Finland og VIA Ferieverden/VIA Tours. For mere information, se www.viatravelgroup.com

Om European Travel Interactive

European Travel Interactive AB (eTRAVELi) er nordisk markedsleder blandt online rejsebureauer. Selskabet har gennem sine ni varemærker en omsætning på SEK 3,3 mia., en markedsandel på 30 % og over 1,5 mio. newsletter-abonnenter. eTRAVELi opererer i syv lande (Norge, Sverige, Danmark, Finland, Spanien, Tyskland og Holland). Hovedaktionæren i selskabet er private equity-gruppen Norvestor, gjennom fondet Norvestor IV LP . Læs mere på www.etraveli.com

Information om VIA Travel Group

VIA Travel Group
VIA Travel Group
Cort Adelers gate
0254 Oslo

+47 23 15 16 00http://www.viatravelgroup.com

Følg pressemeddelelser fra VIA Travel Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye