
Netuddannelsen skaber dygtige pædagoger
Man bliver jo ikke ’rigtig’ pædagog af at sidde bag en skærm. Sådan lød en af de fordomme, de netstuderende mødte, da de som de første begyndte på studiet for 10 år siden. Siden da har Professionshøjskolen UCC i alt uddannet omkring 750 pædagoger på nettet. Nu har undervisere og studerende på UCC’s pædagoguddannelse samlet deres erfaringer med netuddannelsen i en antologi. Det viser sig, at de studerende i høj grad bliver rigtige pædagoger, og endda med et bedre gennemsnit end almindelige studerende. På Pædagoguddannelsen Nordsjælland var gennemsnittet ved eksaminerne i 2009 og 2010 8,6 på den ordinære uddannelse mod 9,1 på netuddannelsen.
”Skolen er altid åben”
Studiet foregår ikke kun på nettet. Det er suppleret med fysisk undervisning, hvor studerende og undervisere fx mødes på weekendseminarer. Når de studerende sidder foran skærmen, foregår kommunikationen asynkront via mails som spørgsmål, svar og dialoger af forskellige former. Det kan også være ’flydende’ dokumenter, som alle kan skrive i.
Den fleksible form gør det muligt at blive undervist, når man er mest motiveret:
”Jeg har kunnet passe mine studier til andre aktiviteter så som familieliv og arbejde, for i en netuddannelse er skolen altid åben. Og man behøver ikke vente til et bestemt tidspunkt med at stille sine spørgsmål eller aflevere sine indlæg eller kommentere andres”, fortæller en af forfatterne, Elin Debes, der har taget netuddannelsen på UCC fra Færøerne. Hun er nu i gang med at skrive speciale på DPU.
Stærke skriftlige formidlere
De studerende bliver hurtigt kastet ud i at udtrykke sig skriftligt. Da de skriftlige indlæg kan læses af alle de andre studerende og undervisere, får de stor bevidsthed om, hvad de skriver, og de bliver dygtige til at formulere sig og formidle deres budskaber. Det mener Elin Debes ”…er en fordel da det pædagogiske arbejde i større og større grad indbefatter skriftligt arbejde så som evaluering, dokumentation, arbejdsbeskrivelser osv.”
Joel Jessen er i gang med netuddannelsen på Pædagoguddannelsen Nordsjælland i Hillerød og bliver færdig til februar næste år. Han er 39 år og begyndte på uddannelsen, fordi han har børn og ikke har tid til at tage en 'almindelig' uddannelse, hvor han skal i skole hver dag. Joel har oplevet en høj faglighed på studiet:
"Gennem hele forløbet har vores karakterer været væsentligt højere end de øvrige pædagogstuderendes. Vi har været meget motiverede, og jeg tror, det er fordi mange af os har livserfaring og ved, hvad vi vil", fortæller han.
Den netbaserede undervisning kan samtidig understøtte den studerendes refleksion, som er en grundpille i pædagogarbejdet. Det understreger en anden af rapportens forfattere, Stine Bauer Jørgensen, som har undervist i netuddannelsen på UCC. Hun har undersøgt nettet som læringsrum og mener, at når de studerende hele tiden skal beskrive deres handlinger og argumentere for deres holdninger, udfordres de til at reflektere over dem. Fordi de studerende selv kan vælge, hvornår de er online, har de tid og ro til fordybelse og til at oparbejde den nødvendige ekspertise, som kræves af pædagoger i dag.
Fakta om netuddannelsen
- Omkring 750 studerende har færdiggjort pædagoguddannelsen på nettet på Professionshøjskolen UCC. 150 har læst på Pædagoguddannelsen Sydhavn og ca. 600 på Pædagoguddannelsen Nordsjælland.
- Tendensen er, at dem der tager netuddannelsen får højere gennemsnit end dem, der tager den almindelige pædagoguddannelse. På Pædagoguddannelsen Nordsjælland var gennemsnittet for eksaminerne sommer 2009 og vinter 2010 8,6 på den ordinære uddannelse mod 9,1 på merituddannelsen på nettet.
- De netstuderende kommer fra hele Danmark, Norge, Færøerne og Grønland.
- UCC har udbudt uddannelsen til pædagog på nettet siden 2000 (2003 i Nordsjælland), og den kan både tages som ordinær- og merituddannelse. Den bygger på samme studieordning som den almindelige pædagoguddannelse, og de studerende tilegner sig samme kompetencer og professionelle færdigheder. Fire til otte dage om måneden er der undervisning på uddannelsesstedet, og resten af undervisningen foregår på internettet.
- Den fysiske undervisning foregår på Pædagoguddannelsen Nordsjælland i Hillerød og på Pædagoguddannelsen Sydhavn, hvor det dog kun er merituddannelsen, der kan tages på nettet.
- Ansøgning foregår via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og der er studiestart i september og februar. Der kræves ingen særlige it-kompetencer af ansøgerne.
- Torsdag den 25. marts 2010 afholder UCC m.fl. konference om E-læring – se mere her: http://www.ucc.dk/videreuddannelseogkonsulentydelser/konferencer/konferenceome-laering/
Yderligere information
Om antologi og konference: It-udviklingskonsulent Henrik Tarp Vang, tlf.
4189 7047, htv@ucc.dk
Om netuddannelsen på UCC: Uddannelsesleder ved Pædagoguddannelsen Nordsjælland Anne Kirstine Nielsen, tlf. 4189 7963 akni@ucc.dk eller uddannelseschef Jørgen Jensen, tlf.: 4189 7961, jj@ucc.dk
Information om Professionshøjskolen UCC
Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Professionshøjskolen UCC i København etablerer ny uddannelsescampus på Carlsberg7.12.2012 17:03:20 CET | Pressemeddelelse
UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS har indgået et offentligt privat partnerskab om opførelsen af et nyt stort uddannelsesbyggeri i Carlsberg Byen i København på mere end 55.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen i København.
Stor succes med landsdækkende sprogindsats for børn21.11.2012 11:57:18 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner deltog i projekt ’Sprogpakken’, der bl.a. har efteruddannet knap 7.000 pædagoger, som skal styrke børns sprog i daginstitutionen og familien. Både deltagere og parter bag Sprogpakken udtrykker stor tilfredshed, og indsatsen fortsætter lokalt, viser evalueringen af det netop afsluttede projekt.
Campus Nordsjælland åbner - nyt tidspunkt!30.8.2012 14:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Campus Nordsjælland åbner30.8.2012 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Flere søger UCCs velfærdsuddannelser5.7.2012 14:41:41 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCC's uddannelser oplever igen i år en klar fremgang i ansøgertallet – tallene et døgn før ansøgningsfristen viser en samlet stigning på 6 % i forhold til 2011.