Østjysk Innovation A/S

Århusstuderende indbyder til workshop om iværksætteri og innovative

Del
I et nyskabende samarbejde på tværs af institutioner og fag gennemfører studerende ved Arkitektskolen Aarhus, Handelshøjskolen Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus en workshop om iværksætteri og innovative virksomheder inden for miljø og energi.

Workshoppen, der afholdes i weekenden den 11.-13. september med 80 studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner, vil have fokus på innovation og iværksætteri.

”Vi har talt om, at det for at skabe bæredygtige og innovative virksomheder er nødvendigt at tænke tværfagligt. De gode idéer opstår ofte i det faglige krydsfelt mellem teknik, design og forretning. Vi studerende har imidlertid ikke mange muligheder for at arbejde sammen på tværs af fag og uddannelser. En tværfaglig workshop om innovation og iværksætteri vil være et fantastisk udgangspunkt for at skabe et tværfagligt netværk blandt studerende i Århus,” siger en af initiativtagerne, arkitektstuderende Signe Utoft Andersen fra studenterforeningen In Spe på Arkitektskolen Aarhus.

Workshoppens tema er energi og miljø, og deltagerne skal i løbet af de tre dage arbejde sammen om at udvikle nye idéer inden for disse områder. Et dommerpanel vil udvælge de tre bedste forslag, der også vil få mulighed for at gå videre i den igangværende Cleantech Iværksætterkonkurrence, som er sat i gang af den statsgodkendte investeringsvirksomhed Østjysk Innovation A/S i samarbejde med en række større private og offentlige virksomheder. ”Vi er meget glade over at være blevet inviteret med til at arrangere denne workshop,” siger direktør Lars Stigel, Østjysk Innovation. Det er et godt initiativ, og vi håber, at den også vil give nogle gode bidrag til Cleantech Iværksætterkonkurrencen.

Ud over Østjysk Innovation støtter Århus Kommune de studerendes workshop. ”Århus Kommune prioriterer innovation og iværksætteri højt, og det er fantastisk at se, hvordan studerende fra tre forskellige uddannelsesinstitutioner nu samarbejder om at sætte fokus på begge dele. Det er et super godt initiativ,” udtaler borgmester Nicolai Wammen.

Workshoppen arrangeres i et samarbejde mellem de arkitektstuderendes forening In Spe, studenterforeningen START på Handelshøjskolen Aarhus Universitet, De Studerendes Råd på Ingeniørhøjskolen i Århus samt Østjysk Innovation.

For yderligere information kontakt:

Arkitekstuderende Signe Utoft Andersen, studenterforeningen In Spe, mobil 2724 8434, e-mail 303606@stud.aarch.dk

Direktør Lars Stigel, Østjysk Innovation, telefon 8734 5895, mobil 2672 3300, e-mail ls@oei.dk

Vedhæftede filer

Information om Østjysk Innovation A/S

Østjysk Innovation A/S
Østjysk Innovation A/S
Gustav Wieds Vej
8000 Århus

http://www.oei.dk

Følg pressemeddelelser fra Østjysk Innovation A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Østjysk Innovation A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye