Dansk El-Forbund

Historisk høj arbejdsløshed blandt elektrikere

Del
Arbejdsløsheden blandt elektrikere er den højeste i 24 år. Syv procent er nu arbejdsløse. Blandt de unge nyuddannede er der tale om hele 12,3 procent. Dansk El-Forbund kræver derfor, at regeringen sætter skub i investeringerne.

Ikke siden 1986 har der været så mange arbejdsløse elektrikere som nu. Godt hver 14 elektriker står i dag uden job, og det er især de unge nyuddannede, der er ramt hårdt. Det viser nye tal fra Dansk El-Forbund. Forbundets formand Jørgen Juul Rasmussen forlanger handling fra regeringen.

- Ikke mere snak, nu vil vi have nogle konkrete planer for, hvad der skal sættes i gang for at nedbringe arbejdsløsheden, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.

Historisk høj ledighed

Godt én ud af 14 elektriker står uden job. Omregnet giver det helt præcist syv procent af alle fagligt organiserede elektrikere. Kigger man på tidligere års ledighedstal, skal man gå næsten et kvart århundrede tilbage til 1986 for at finde ledighedstal, der var tilsvarende høje. Den gang var ledigheden på 7,3 procent.

- Vi ser med stor alvor på, at vi nu har rundet syv procent i ledighed, efter at vi for kun få år siden var nede på 0,4 procent. Det er en voldsom stigning over en relativt kort periode, siger Jørgen Juul Rasmussen.

I nogle regioner af landet, ligger ledigheden blandt elektrikere nu oppe på 10 procent. I Randers-området, der er ramt hårdest, har ledigheden nået 10,3 procent, og på Fyn er 9,5 procent af elektrikerne arbejdsløse.

 

Især unge ramt hårdest

Det er især de unge og nyuddannede elektrikere, der har vanskeligt ved at finde arbejde. I aldersgruppen 20-29-årige er arbejdsløsheden oppe på 12,3 procent.

- Det rammer særligt hårdt for de nyudannede, som skal ind og have fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi risikerer at tabe unge mennesker, som har brugt tid og kræfter på at studere, og som samfundet har brugt ressourcer på at uddanne, på gulvet, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Dansk El-Forbunds formand advarer imod, at nyuddannede, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet har høj risiko for at havne i langtidsledighed. Derfor må der gøres noget særligt for at skaffe arbejde til dem.

- Unge bliver ramt dobbelt. Det er hårdt økonomisk, og samtidig har de unge lige færdiggjort en uddannelse og vil gerne ud at vise, hvad de kan. Hvis de så løber ind i et nederlag og ikke føler de kommer i gang, er risikoen for at de falder helt fra stor, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Omvendt vil især nyuddannede elektrikere kunne få stor glæde af investeringer i energirenoveringer, da de ofte har specialiseret sig inden for området.

Fakta om Dansk El-Forbund:

Dansk El-Forbund organiserer over 30.000 elektrikere og faglærte inden for beslægtede faggrupper, som blandt andet alarm- og sikkerhedsteknikere. Dansk El-Forbund arbejder for at forbedre arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet.

Forbundet blev grundlagt i 1893 og er medlem af LO. Dansk El-Forbund har hovedkontor på Frederiksberg og 14 lokale afdelinger over hele landet og udgiver fagbladet Elektrikeren.

Yderligere kommentarer:

Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen – jjr@def.dk, 33297000 el. 20264180

Journalist Andreas Antoni Lind – aal@def.dk, 33297006 el. 24780016

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye