Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr fylder 120 år
1.3.2018 08:39:30 CET | Dyreværnet | Pressemeddelelse

7.500 dyr. Så mange snuder har Dyreværnet skaffet nye hjem til de sidste fem år. Fandtes der valide statistikker der gik hele 120 år tilbage, ville antallet være enormt. Desværre har det ikke været muligt at grave disse tal frem.
Andre historiske anekdoter er dog dukket op: I en udgave af Dyreværnets medlemsblad fra 1942 takker den daværende bestyrelsesformand, Berglioth Dethlefsen for donationer i form af rationeringsmærker, mens en bekymret borger i 1932 har indsendt et læserbrev omhandlede sin foragt for, at det igen er blevet mondænt at bære fjer i hatten.
I dag er det andre henvendelser, der tikker ind til Dyreværnet. Horrible beretninger om hunde, der lever under kummerlige kår, killinger der er fundet i affaldscontainere og katte der ligner skeletter, toner frem i emnefeltet, når indbakken åbnes.
- Jeg er inderligt stolt over at være direktør for så fin en forening som Dyreværnet, der nu fylder hele 120 år – det forpligter! smiler en glad Rikke Christensen-Lee, der har siddet i chefstolen for Dyreværnet siden 2016:
– Vi er i dag en yderst professionel spiller både politisk og praktisk. Vi redder tusindvis af dyr i Danmark hvert eneste år, vi gør os umage og vi gør en forskel. Det kan vi, fordi vi har de dyreglade danskere i ryggen, der hver dag støtter os, følger vores arbejde og hjælper os. At redde dyr er et fælles ansvar og vi løfter med glæde en del af byrden.
For at fejre de 120 år inviterer Dyreværnet til foreningens fødselsdag søndag den 11. marts kl. 12.30 – 14.30 på Islevdalvej 85, 2610 Rødovre.
Her bliver der budt på lagkage og rundvisninger, hvor man kan få et indblik i dagligdagen i en dyreværnsforening og et af landets største internater.
For yderligere information eller flere dejlige billeder, kontakt venligst
Dyreværnets PR-chef Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.
Fotocredit til vedhæftede fotos: Dyreværnet
Dyreværnet er Danmarks ældste dyreværnsforening. Foreningen, der er stiftet i 1898, arbejder ud fra en erklæret NO KILL-politik, hvor alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet – hver en pote tæller.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.
Billeder

Links
Information om Dyreværnet
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Frit lejde for indlevering af hunde og killinger19.3.2026 12:47:18 CET | Nyhed
Dyreværnets internater er som regel fyldt godt op, men lige nu har vi ekstra kapacitet i staldene, og derfor giver vi frit lejde resten af marts til ejere, der ikke længere kan beholde deres hund eller killinger.
Dyreværnet udvider med nyt internat i Aalborg9.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som følge af Dansk Dyreværn Aalborgs beslutning om opløsning står Dyreværnet til overtagelse af foreningens internat i Nibe.
Hvem er Dyreværnet?11.2.2026 07:00:00 CET | Nyhed
Det har vi lavet en lille film om, for vi ved godt, at det ikke er alle, der kender os og ved, at vi arbejder med dyrebeskyttelse i hele Danmark med fokus på kæledyr.
Joan og Bendt takker af som frivillige efter 20 år5.2.2026 07:00:00 CET | Nyhed
Siden januar 2006 har Joan og Bendt Refsgaard hver tirsdag stemplet ind som frivillige på Dyreværnets internat i Rødovre. Det har været et fast holdepunkt i deres pensionisttilværelse og en kæmpe hjælp for Dyreværnet gennem alle årene.
Vi redder alle de kæledyr, vi kan20.1.2026 07:00:00 CET | Nyhed
I Dyreværnet hjælper og redder vi alle de kæledyr, vi kan. Og vi afliver ikke sunde og raske dyr, der kan omplaceres til nye familier. Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, men det er desværre ikke alle dyr, vi kan tage ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum