Invitation til pressemøde: De nordiske forsvarschefer mødes i Danmark 14.-16. august

Del
Forsvarscheferne fra Sverige, Norge, Danmark og Finland drøfter blandt andet støtte til kapacitetsopbygning i Østafrika, når de mødes i Danmark 14.-16. august. Pressen inviteres til pressemøde med forsvarscheferne fredag den 14. august kl. 12.20 i København.

På dagsordenen for forsvarschefernes besøg i Danmark 14.-16. august står blandt andet den nordiske støtte til kapacitetsopbygning i Østafrika. De nordiske lande har etableret et fælles projekt omkring dette arbejde, som skal medvirke til i højere grad at gøre de afrikanske lande i stand til selv at håndtere deres sikkerhedsudfordringer og tage ansvaret for deres egen sikkerhed.

Den svenske forsvarschef, general Sverker Göranson, den norske forsvarschef, general Sverre Diesen, den finske forsvarschef, general Ari Puheloinen, samt den danske forsvarschef Tim Sloth Jørgensen drøfter også det nordiske forsvarssamarbejde, som Danmark i 2008 var formand for, en rolle som Finland har overtaget i år. De nordiske lande har en lang tradition for et effektivt og pragmatisk samarbejde, og de ydre rammer for en ny simplificeret og mere effektiv nordisk samarbejdsstruktur er netop vedtaget.

Besøget foregår på Sjælland og Fyn, på Fyn skal forsvarscheferne blandt andet besøge Odense Staalskibsværft A/S og her se det igangværende byggeri af tre fregatter til søværnet. Fregatterne er af den såkaldte Iver Huitfeldt-klasse, og den første af de tre fregatter forventes leveret til søværnet i slutningen af 2010, den sidste i begyndelsen af 2012.

De nordiske forsvarschefer mødes årligt på skift i hinandens respektive hjemlande, og i år er turen kommet til Danmark, hvor den danske forsvarschef Tim Sloth Jørgensen er vært for mødet.

Pressemødet finder sted fredag den 14. august kl. 12.20 i Søofficersforeningen, Overgaden oven Vandet 62B, 1415 København K

Tilmelding til pressemødet kan ske senest fredag den 14. august kl. 9.30 til pressechef i Forsvarskommandoen, Pernille Hebsgaard Rohdemeier, telefon 21 35 51 45, e-mail: phr@mil.dk

Information om Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen
Danneskiold-Samsøes Allé
1434 København K

4567 4567

Følg pressemeddelelser fra Forsvarskommandoen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsvarskommandoen

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye