A/S Dampskibsselskabet TORM: Selskabsmeddelelse

Del
Ekstraordinær generalforsamling

Kontakt:
 

 

MEDDELELSE NR. 26 - 2008
 

16. december 2008
 

Ekstraordinær generalforsamling
 
A/S Dampskibsselskabet TORM har i dag afholdt ekstraordinær generalforsamling.
 
På generalforsamlingen blev det vedtaget at bemyndige bestyrelsen til at træffe
beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte i henhold til
aktieselskabslovens § 109a og til at indsætte et punkt 3.8 i vedtægterne til
afspejling heraf. 
 
På generalforsamlingen oplyste formanden, at bestyrelsen har til hensigt at
udnytte sin bemyndigelse dagen efter generalforsamlingen, det vil sige onsdag
den 17. december 2008, og som tidligere udmeldt at træffe beslutning om en
ekstraordinær udbytteudlodning på i alt 328 mio. kroner kontant, svarende til
4,5 kr. pr. aktie i TORM à nom. 5 kr. I så fald forventes udbyttekørslen
foretaget i Værdipapircentralen (VP) mandag den 22. december 2008 på grundlag
af de aktiebeholdninger, der er registreret på VP konti efter opdatering ved
dagens slutning, og udbyttet forventes således at være til disposition for
aktionærerne tirsdag den 23. december 2008. For aktiehandler med sædvanlig tre
handelsdages afvikling vil torsdag den 18. december 2008 være første
handelsdag, hvor aktier i TORM handles uden dividende. 
 
Formanden oplyste endvidere, at eventuel senere udnyttelse af bemyndigelsen kun
vil ske efter forudgående generalforsamlingsgodkendelse. 
 

Mikael Skov, CEO, tlf. 39 17 92 00
Roland M. Andersen, CFO, tlf. 39 17 92 00
 

 
Om TORM
TORM er en af verdens ledende transportører af raffinerede olieprodukter og har
desuden betydelige aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet
flåde på mere end 130 moderne skibe, de fleste i poolsamarbejde med andre
anerkendte rederier, som deler TORMs høje krav om sikkerhed, miljøansvar og
kundeservice. 
 
TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og
hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på Københavns Fondsbørs (symbol
TORM) og på NASDAQ (symbol TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst
www.torm.com. 
 

 

 
 
 
Safe Harbor
Fremadrettede udsagn Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde
fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn reflekterer TORMs nuværende syn på
fremtidige begivenheder og finansiel formåen og kan inkludere udtalelser
vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller
præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn, der er andre
end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er
baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere
forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af
historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra
tredjeparter. Selv om TORM mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de
blev udformet, kan TORM ikke sikre, at Selskabet vil opnå disse forventninger,
idet forudsætningerne er udsat for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er
umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol. 
 
Vigtige faktorer der, efter TORMs mening, kan medføre, at resultaterne afviger
væsentligt fra de, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter
verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyre rater og
skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPECs
produktionsniveau og verdens forbrug og oplagring af olie, ændringer i
efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og
ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder
bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af
skibsdriften, herunder krav til dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger
foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål,
generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle
trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder
eller terrorhandlinger. Risici og andre usikkerheder er yderligere beskrevet i
rapporter og meddelelser, offentliggjort af TORM og indsendt til The US
Securities and Exchange Commission (SEC). 
 
De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM
er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det
omfang, det er krævet ved lov.

Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye