Nyt forskningsprojekt sætter fokus på studielivet for unge med psykosociale problemer
21.2.2018 08:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

I de vestlige lande er der de seneste år sket en stigning i antallet af unge, der oplever mentale sundhedsproblemer som fx stress, angst og depression. Dette medfører bl.a., at uddannelsesrådgivninger og -vejledninger oplever et øget pres på deres tilbud. I et nyt forskningsprojekt med titlen ”Studieliv og psykosociale problemer. Unges identitetsprocesser og fællesskaber i videregående uddannelser”, som Velux Fonden har støttet med 5,1 mio. kr., vil fire forskere fra Roskilde (RUC) og Aalborg Universitet derfor undersøge, hvordan vi som samfund kan forstå og understøtte unge med psykiske vanskeligheder og samtidig forholde os til dem som aktive og ressourcestærke deltagere – herunder som studerende.
Fra Aalborg Universitet deltager lektorerne Lone Krogh Kjær-Rasmussen og Annie Aarup Jensen fra Institut for Læring og Filosofi, og i spidsen for forskningsprojektet står lektor Trine Wulf-Andersen fra Institut for Mennesker og Teknologi på RUC. Derudover deltager lektor Lene Larsen ligeledes fra Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.
- At flere unge får mentale sundhedsproblemer kan ses som et symptom på en generelt presset studie- og livssituation, som nogle unge har særligt vanskeligt ved at håndtere. Sygemeldinger og frafald kan i den forbindelse have store personlige omkostninger for de studerende og kan samtidig være en alvorlig samfundsøkonomisk udfordring, forklarer forskerne.
Gennem de næste tre år vil forskerne følge danske studerende fra videregående uddannelser. Samtidig vil de i samarbejde med uddannelsesrådgivninger og -vejledninger udvikle metoder til støtte og forebyggelse i forhold til studerende med psykosociale udfordringer.
Fakta:
- Forskningsprojektet ”Studieliv og psykosociale problemer. Unges identitetsprocesser og fællesskaber i videregående uddannelser” løber fra 2018-2021
- Det er støttet med 5,1 mio. kr. af Velux Fondens tværgående program.
Kontakter
Trine Wulf-Andersen på tlf.: 51 96 13 81 eller på e-mail: wulf@ruc.dk
Lone Krogh Kjær-Rasmussen på tlf.: 28 95 91 42 eller på e-mail: lkr@learning.aau.dk
Annie Aarup Jensen på tlf.: 99 40 99 53 eller på e-mail: aaj@learning.aau.dk
Pressekontakt på AAU, Susanne H. Knudsen, på tlf.: 29 60 98 72.
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet vil sende robot til Månen4.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk robotteknologi skal til Månen. Aalborg Universitet udvikler selvkørende robot, der skal udforske Månens ressourcer og støtte fremtidige baser.
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

