Metal A-kasse og 3F A-kasse: Nyt opholdskrav kan ramme skævt
I forbindelse med skatteaftalen blev det nemlig besluttet, at en del af finansieringen skal findes i dagpengesystemet: Der skal indføres et nyt opholdskrav, som skal begrænse udlændinges adgang til dagpengesystemet. Konkret betyder det, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU/EØS-land i mindst syv ud af de seneste otte år, hvis man vil have ret til dagpenge. Ifølge regeringens egne beregninger vil sådan et krav frigive 200 millioner kroner om året, der skal bruges til skattelettelser.
Det krav vil også ramme danskere, der blot rejser ud et par år for at arbejde. Med mindre man opfylder en række betingelser. Kravet gælder nemlig ikke, hvis man arbejder for danske firmaer, danske myndigheder, eller hvis man er under uddannelse i udlandet. Altså betingelser som langt fra alle vil kunne sætte flueben ved.
- Vi frygter, at opholdskravet vil ramme skævt. Derfor vil vi også tilbyde regeringen og Dansk Folkeparti at indgå i en konstruktiv dialog, så vi kan få løst problemet i tide, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F A-kasse.
Eksempelvis vil en dansker, der har arbejdet halvandet år i USA hos en amerikansk virksomhed, eller en dansk familie, der har rejst jorden rundt på lidt over et år, ikke være omfattet. I stedet vil de være udelukket fra retten til dagpenge i 7 år, når de vender hjem.
- Det er ingen hemmelighed, at politikernes hensigt er at begrænse udlændinges adgang til de danske ydelser. En hensigt, vi i princippet er enige i. Det er nemlig rimeligt, at man skal yde, før man kan nyde, og at samfundet bygger på, at vi betaler solidarisk, både når det gælder skat, forsikringer og andet, siger Torben Poulsen, hovedkasserer og leder af Metal A-kasse.
Når det er sagt, mener Metal A-kasse og 3F A-kasse, at det er både uholdbart og utilsigtet at indføre et opholdskrav, der unægtelig vil ramme hårdtarbejdende danskere, der har været medlem af en a-kasse i mange år og betalt skat i Danmark.
- Vi skal ikke straffe de danskere, som rejser ud i verden for at arbejde og tilegne sig ny viden og kvalifikationer, som de senere kan tage med hjem til gavn for de danske virksomheder, siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F A-kasse.
Ifølge de to a-kasser ligger løsningen ligefor.
- Undtagelsesparagrafferne skal udvides, så den hårdtarbejdende udenlandsdansker eller den berejste familie stadig kan få ret til dagpenge, når de vender tilbage til fædrelandet. Alt andet vil være urimeligt, siger Torben Poulsen, hovedkasserer og leder af Metal A-kasse.
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt:
Torben Poulsen, Hovedkasserer og leder af Metal A-kasse: pressetelefonen 30 17 88 74
Eva Obdrup, Forretningsfører for 3F’s A-kasse: pressetelefonen 88 92 88 92
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Ny rapport kalder på øjeblikkelig handling: Danmark betaler svimlende beløb for dårligt arbejdsmiljø9.6.2025 06:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere betaler med livet eller helbredet for dårligt arbejdsmiljø. En ny rapport fra NFA slår fast, at det tilmed koster samfundet milliarder af kroner hvert år. Nu må arbejdsgiverne og politikerne tage ansvar.
Ny rapport: Niveauet af social dumping er tårnhøjt på det danske arbejdsmarked27.5.2025 08:03:49 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra VIVE bekræfter endnu en gang det, som 3F har advaret om i årevis. Social dumping er et kæmpe og stigende problem på det danske arbejdsmarked.
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum