
NYT EFFEKTIVT OG HURTIGT VIRKENDE LUSEMIDDEL UDEN PESTICIDER
Så skal børnefamilierne til det igen. I ugerne efter juleferien venter luseplagen, der har højsæson efter de 2 store årlige ferie perioder, juleferien og sommerferien. Men et nyt dansk udviklet, hurtigtvirkende og pesticid frit middel mod lus, kan nu lette hverdagen.
I vores dage er det ingen skam at have lus, men det er stadigvæk yderst plagsomt. Lus rammer en tredjedel af alle danske børn i aldersgruppen 3-10 år i løbet af et kalenderår, så der tales åbent om problemet, både blandt børn, pædagoger og forældre. Og problemet er fortsat stigende. Udviklingen skyldes primært, at lusene har udviklet resistens overfor de gængse lusemidler, der er baseret på pesticider. De giftbaserede midler har været på markedet i årtier og skadedyrslaboratoriet mistænker, at den hyppige brug af pesticiderne har gjort lusene resistente. Mange forældre har allerede valgt pesticiderne fra, men effektive og hurtigtvirkende alternativer har manglet.
Men 2009 bringer nye muligheder for luseplagede danske familier. Et nyt lusemiddel, Linicin, udviklet i Danmark, der ikke er baseret på pesticider, lanceres i disse dage. Produktets virkningsmekanisme gør, at lusene ikke kan udvikle resistens overfor behandlingen. Den anderledes virkningsmekanisme betyder samtidig, at Linicin kan benyttes af børn ned til 6 måneder og af gravide og ammende.
Produktet der applikeres i tørt hår, skal kun sidde i håret i 15 minutter, hvorefter det vaskes ud med normal shampoo. Som med andre lusemidler, genbehandles håret efter 8 dage.
Linicin er udviklet af det danske firma Unigroup ApS, der ligger i Københavns Forsker Park (Scion DTU i Lyngby), i et samarbejde med blandt andet Teknologisk Institut og Bispebjerg Universitets Hospital. Produktet kan i Danmark købes på landets apoteker.
Forretnings udviklingschef hos Unigroup ApS, Flemming Licht, har store forventninger til Linicin produktet, der har været 3 år under vejs:
”Det har været en lang udviklingsproces, hvilket blandt andet skyldes, at vi har fravalgt at teste produktet på dyr. Dyreforsøg stemmer ikke overens med vores virksomhedskodeks. Men nu står vi med et unikt lusemiddel, der kan gavne alle luseplagede familier. Ikke kun i Danmark. Produktet der er patentanmeldt, bliver lanceret på verdensplan i løbet af 2009”.
Det er ikke tilfældigt, at Danmark er blandt de første lande, hvor Linicin bliver lanceret.
”I Danmark ser vi en udpræget tendens til resistens, så luseproblemet er ved at vokse os over hovedet. Det forventer vi, at Linicin sætter en effektiv stopper for. Vi kan desuden opfordre til, at alle behandler for lus straks problemet bliver observeret og at man informere børnenes omgangskreds, så man kan checke og behandle for lus inden andre bliver smittet”.
Yderligere information:
Unigroup ApS, Flemming Licht, Business Development Manager,
Tel: 21747410, e-mail: licht@unigroup.dk
Billeder
Information om Unigroup ApS
Følg pressemeddelelser fra Unigroup ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.