Odense Staalskibsværft: Ny forretningsmodel på Lindø
Et mere specialiseret skibsværft og et tilbud om at eksterne virksomheder kan anvende Lindøs faciliteter og arealer er de væsentlige elementer i en ny forretningsmodel for Lindø, som Værftets bestyrelse har vedtaget i dag.
Bestyrelsen for Odense Staalskibsværft A/S har i dag vedtaget en forretningsmodel, hvor bestyrelsen slår fast, at den ønsker at fortsætte skibsbygningen på Lindø. Samtidigt er bestyrelsen helt opmærksom på, at nye forudsætninger kræver nye løsninger.
I den nye forretningsmodel omdannes Lindø derfor til tre forretningsområder: Et skibsværft, en industridel og fælles faciliteter.
Skibsværftet skal i fremtiden koncentrere sig om at producere mindre skibe herunder eventuelt skibe til brug for offshore-området. Dette vil ikke få indflydelse på det eksisterende byggeprogram. Sideløbende inviteres eksterne virksomheder til Lindø-områdets faciliteter for produktion af tunge stålprodukter. De fælles faciliteter såsom vedligeholdelse, værksteder og infrastruktur skal anvendes både af skibsværftet og de eksterne virksomheder.
En række eksterne virksomheder har vist interesse for de nye muligheder på Lindø, og forretningsmodellen understøttes også af konklusionerne i en omfattende analyse foretaget af det internationalt anerkendte konsulentfirma A.T. Kearney.
”Lindøs bestyrelse fremlægger i dag en forretningsmodel, som på en gang betyder, at vi fortsat vil have et skibsværft, men samtidigt også medfører en omlægning af en del af produktionen på Lindø fra skibsbygning til alternativ anvendelse af mandskab og produktionsapparat. Vores ønske er at bevare et skibsværft og anden produktion på Lindø. Derfor har vi vedtaget en forretningsmodel, der er kreativ og fremadrettet, men også realistisk og nødvendig.” siger bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe efter dagens bestyrelsesmøde.
Finanskrisen er i de seneste måneder forværret markant, og markedet for projektfinansiering er næsten gået i stå. Store dele af nybygningsmarkederne er faldet sammen. Dette har fremskyndet og øget nødvendigheden for en beslutning om en ny forretningsmodel.
”Vi er tilfredse med den nye forretningsmodel for Lindø, som vi mener, er den rigtige for virksomheden. Forretningsmodellen er også den rigtige for A.P. Møller - Mærsk, der beholder en skibsteknisk viden, men får en væsentlig mindre risiko på en ikke-strategisk forretning. Endelig er det den rigtige beslutning for Munkebo-området, som får en række virksomheder ind i området i stedet for én dominerende virksomhed. Vi fortsætter nu arbejdet med at forvandle den udviste interesse til håndfaste kontrakter og med at skaffe nye ordrer til skibsværftsdelen”, siger adm. direktør Finn Buus Nielsen fra Lindø.
Lindø, den 21. januar 2009
Kontakt:
Bestyrelsesformand Lars-Erik Brenøe, telefon: 6397 2815
Adm. direktør Finn Buus Nielsen, telefon: 6397 1000
Information om A.P. Møller - Mærsk A/S
Følg pressemeddelelser fra A.P. Møller - Mærsk A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra A.P. Møller - Mærsk A/S
225.000 mennesker besøgte verdens største skib på Langelinie30.9.2013 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, klokken 10, sejler verdens største skib, Majestic Mærsk, der siden sidste mandag har ligget fortøjet på Langeliniekaj. I løbet af de sidste syv dage har mere end 225.000 mennesker besøgt Langeliniekaj for at opleve containerskibet. Heraf har 49.500 været en tur ombord. Og undervejs uddelte Maersk Line mere end 80.000 bananer. ”Vi er meget glade for den store interesse, der har været for Majestic Mærsk. Vi håbede, at verdens største skib på Langelinie kunne blive en folkefest. Det blev det. Interessen for skibet har været meget stor, og vi er rigtig mange, der er blevet klogere på containerskibsfart og den store betydning, containeren har for vores hverdag,” siger Claus Høvelt, Global Branding Manager i Maersk Line og ansvarlig for arrangementet på Langelinie. Majestic Mærsk sejler fra Langeliniekaj klokken 10. Skibet vil få hjælp fra fire Svitzer slæbebåde. Efter cirka halvanden time vil skibet være ved Middelgrunden og sætter herefter kurs mod Gøteborg. Billedetekst: I går, søn
Kom med til navngivning af verdens største skib19.9.2013 10:46:24 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag navngiver Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen verdens største skib på Langelinie i København. Navngivningsceremonien markerer samtidig, at Maersk Line åbner skibet og en udstilling på Langelinie for offentligheden. Flere end 42.000 interesserede har allerede booket adgang til skibet. Navngivningsceremonien foregår onsdag 25. september kl. 10.00 og kan overværes af alle interesserede fra balustraden på Langelinie. Umiddelbart efter arrangementet åbner udstillingsområdet for offentligheden. Læs mere om arrangementet og mulighederne for at opleve skibet for de, der ikke nåede at booket billet, på www.triple-e.dk eller i vedhæftede pressemeddelelse. Tirsdag sejlede skibet – som er nummer to ud af i alt 20 bestilte Triple-E-skibe – gennem Storebælt mod Gdansk, Polen. I weekenden går turen mod Danmark og Langeliniekaj i København, som skibet anløber natten til mandag ved 03.00-tiden. Presseakkreditering Navngivningsceremonien kan dækkes fra pressepools i ceremoniområdet. Pressea
PRESSEMEDDELELSE FRA MAERSK OIL: Maersk Oil appellerer SKAT-afgørelse12.9.2013 14:14:22 CEST | Pressemeddelelse
I 2012 modtog Maersk Oil en afgørelse fra SKAT som forhøjer Mærsk Olie og Gas A/S’ selvangivne skattepligtige indkomst for perioden 2006 til 2008. SKAT vurderer, at Mærsk Olie og Gas A/S ikke må have et skattemæssigt underskud før indregning af udbytteindtægter fra datterselskaber, når virksomhedens olieproducerende datterselskaber i Qatar og Algeriet har overskud. Underskuddet opstår primært fordi den danske olieproduktion beskattes separat med et betydeligt beløb hvert år. Det medfører, at de globale hovedsædeaktiviteter i Danmark viser underskud før indregning af udbytteindtægter. Maersk Oil er uenig i SKATs afgørelse, da den går imod mangeårig praksis for behandling af udgifter til forundersøgelser, der baserer sig på en skriftlig tilladelse fra Ligningsrådet. Maersk Oil har derfor påklaget afgørelsen til Landsskatteretten, som starter behandlingen i denne måned. --- I 1985 modtog Maersk Oil en skriftlig tilladelse fra Ligningsrådet, den øverste danske skattemyndighed på daværende
Se København fra verdens største skib2.9.2013 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne får mulighed for en helt unik oplevelse, når verdens største skib tager en afstikker fra sin rute og lægger til kaj ved Langelinie i København fra den 23. til den 29. september.
Verdens største skib kommer til København15.7.2013 12:28:16 CEST | Pressemeddelelse
Verdens største skib – Maersk Lines første Triple-E skib opkaldt efter Mærsk McKinney-Møller – har i dag påbegyndt sin jomfrurejse i Busan, Sydkorea. Om et par måneder, den 23.-29. september, kommer det andet skib i Triple-E serien, der i alt tæller 20 skibe, til København. Maersk fejrer begivenheden ved at invitere offentligheden indenfor på det store, nye og innovative containerskib.