Danske Regioner villig til at se på lægesekretærmangel

Lægesekretærer er en mangelvare på de danske sygehuse. Der mangler omkring 500 af dem, viser en undersøgelse, analysebureauet Ziirsen har lavet for Danske Lægesekretærer. Alene på regionernes hjemmesider, er 62 ledige lægesekretærstillinger lige nu slået op.

Samtidig bliver mange håbefulde ansøgere til uddannelsen afvist, fordi der er et begrænset antal elevpladser, som er en forudsætning for at gå på uddannelsen. Det er de enkelte regioner, der fastsætter antallet af elevpladser på sygehusene, der skal betale eleven en løn på mellem 11.000-17.000 kroner.  

Det undrer Birgitte Ussing, formand for Danske Lægesekretærer (DL) som er en landsforening under HK.
- Det er meget paradoksalt, at man afviser et stort antal ansøgere til uddannelsen, når nu sygehusene skriger på flere uddannede lægesekretærer. Vi har længe presset på for, at regionerne udvider antallet af elevpladser, selvom det koster dem nogle penge. Der er en stor mangel, som man er nødt til at tage alvorligt, og lige nu bruger de store summer på at betale overarbejde til de eksisterende lægesekretærer, siger hun til Nyhedsmagasinet HK. 

Om 10 år kan halvdelen være gået på pension
Sidste år blev der oprettet elevpladser til omkring 380 lægesekretærer, som er en stigning på 15 procent fra året før. Udviklingen glæder DL, men de vurderer, at der skal uddannes 500 om året for at imødekomme behovet og afgangen.

- Om ti år vil cirka halvdelen af de nuværende lægesekretærer have nået pensionsalderen, så det bør man tage højde for nu, siger Birgitte Ussing, der for nylig har sendt et brev til formanden for Danske Regioner, hvor hun inviterer til, at man diskuterer problemet.

Bent Hansen, formand for Danske Regioner, anerkender, at der er et problem.
- At der er en mangel på lægesekretærer og en demografisk udvikling at tage hensyn til er helt rigtig. Jeg har derfor takket ja til at mødes med DL, så vi kan få kigget på det her problem i fællesskab. Der er flere løsninger, og en af dem er at sikre, at der er elevpladser nok, siger han til Nyhedsmagasinet HK. 

IT-effekt er udeblevet og har udløst mangel
Helt ekstraordinært har Århus Universitetshospital i år oprettet 31 ekstra elevpladser på uddannelsen. Men det er langt fra nok, mener Lisbeth Lerberg, som står for uddannelsen i Region Midtjylland.

- Alene til holdet i efteråret har vi fået 220 ansøgninger til 31 pladser, og vi må afvise mange kvalificerede ansøgere. Eleverne bliver revet væk, når de er færdiguddannede. De ekstra pladser er et skridt i den rigtige retning, men der vil stadig være stor mangel på lægesekretærer, siger hun.  

Regionerne havde stor tiltro til, at indførelsen af den elektroniske patientjournal kunne aflaste lægesekretærerne. Men effekten udeblev, og det bøder man for nu, erkender Bent Hansen:
- Vi havde for stor tiltro til den elektroniske patientjournal, så man bremsede optaget og nedlagde stillinger. Men gevinsten er udeblevet, og det har udløst en mangelsituation. Det skal der gøres noget ved.

Uuddannede varetager opgaverne
Den store mangel på uddannede lægesekretærer har betydet, at 65 procent af lægesekretærerne oplever, at der er stillinger, som er besat af ikke uddannede lægesekretærer.

Det er et stort problem, mener Birgitte Ussing.
- De er ikke trænet i at føre patientjournaler, så bunkerne hober sig op, og det giver et ekstra arbejdspres på de uddannede lægesekretærer. I sidste ende bliver konsekvensen, at nogle patienter sendes i behandling, før journalen er færdigskrevet. Det giver en forøget risiko for fejlbehandling. Vi skal derfor have løst det her problem nu.  

Danske Regioner vil indkalde Danske Lægesekretærer til et møde i den kommende uge.