Irma stopper tilbudsavis på Amager
26.2.2009 12:04:10 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Fra maj i år er det slut med husstandsomdelte tilbudsaviser fra Irma på Amager.
I stedet tilbydes alle kunderne at få den tilsendt pr. e-mail og se den på www.irma.dk eller hente tilbudsavisen i de 5 Irma butikker på Amager.
Årsagen er, at ikke færre end 46 procent af alle husstande i postdistriktet 2300 Amager nu siger nej tak til reklamer.
Samtidig ser Irma initiativet på Amager som en test af, hvordan kunderne reagerer, når de ikke længere får den ugentlige tilbudsavis ind ad brevsprækken. Målet er, at avisen på nettet skal blive mindst lige så meget læst og blive brugt som basis for de ugentlige indkøb som de trykte.
"Tilbudsavisen er med sit indhold fortsat uhyre vigtig for Irma. Så det handler ikke om at afskaffe den, men om at distribuere den på en måde, der passer vores kunder. Og så vi selv får mest muligt ud af vores investering i denne form for markedsføring," siger marketingchef Gitte Matzen, Irma.
"Det er klimavenligt og det er mindre omkostningskrævende med denne form for distribution. Tallene viser, at mange moderne forbrugere er trætte af de store mængder tilbudsaviser, og vi håber, at dette er første skridt mod at fjerne den traditionelle trykte husstandsomdelte avis. Vi vil allerhelst trække kunderne over til en elektronisk tilbudsavis. Det er også derfor vi konstant udbygger vores hjemmeside og tilbyder flere og flere funktioner.," siger Gitte Matzen.
Andelen af husstande, der siger nej tak til reklamer i 2300 Amager er Danmarks højeste. Men også i Kastrup og Dragør er andelen relativ høj, og disse to distrikter berøres også af det nye stop for distribution af tilbudsaviser.
"Ugens tilbudsavis er fortsat vigtig for vores omsætning. Derfor er det afgørende, at vi sikrer, at den bliver læst, selv om den ikke kommer ind ad brevsprækken. Vi tror kunderne på Amager er motiverede, og vi håber, at det vil sprede sig til andre områder i København i de kommende år," siger Gitte Matzen.
Irma er netop gået i gang med en omfattende kampagne på Amager, der skal få flere kunder til at tilmelde sig kædens e-mail service, hvor de vil få tilsendt tilbudsavisen elektronisk hver uge.
I alle Irma-butikkerne på Amager er der opstillet terminaler og caféborde, hvor man kan tilmelde sig via computer eller gennem udfyldelse af postkort. Der gennemføres ugentlige store konkurrencer, hvor der trækkes lod om 8 præmier med Irma varer til en værdi a 1000 kr. pr. styk. Der trækkes lod blandt dem, der tilmelder sig Irmas elektroniske nyhedsmail.
"Det er vigtigt at understrege, at de kunder, der fortsat foretrækker Irma avisen på papir, altid kan hente et eksemplar i butikken. Fra april udvider vi det tillige, så det også bliver muligt at hente næste uges avis," siger Gitte Matzen.
Det er ingen tilfældighed, at Amager er det første sted i Danmark, hvor den gammeldags husstandsomdelte tilbudsavis erstattes. Undersøgelser viser, at er københavnere generelt er mere positive for reklameinformation via Internettet end gennemsnittet af befolkningen.
Endelig viser undersøgelser, at blandt de forbrugere på Amager, som modtager tilbudsavisen, er det 10 procent færre, der læser den, i forhold til Irmas øvrige kunder.
Yderligere information: Marketingchef Gitte Matzen, 5159 3832
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum