Pensionsopsparingen vokser hastigt i Kolding
13.2.2018 10:08:55 CET | PensionDanmark | Pressemeddelelse

103.874 kroner mere ind på pensionsopsparingen til at leve for, når arbejdslivet er slut. Det kunne medlemmer hos PensionDanmark bosat i Kolding Kommune glæde sig over i 2017. Beregningen er foretaget på et gennemsnitligt kernemedlem på 40-50 år.
Sammenlagt har PensionDanmarks over 150.000 medlemmer fra Region Syddanmark fået over 6,3 milliarder kroner ind på deres opsparinger i 2017.
”Pensionsopsparing kan måske virke som en fjern bekymring for alle dem, der forhåbentlig har mange gode år tilbage i arbejdstøjet. Men forhåbentlig kan de store afkast få flere borgere fra Kolding Kommune til at interessere sig for opsparingen og huske at udnytte den medfølgende sundhedsordning, som kan have stor betydning for livskvaliteten både under og efter arbejdslivet,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Gode afkast på investeringer i bl.a. aktier, ejendomme og grøn energi bidrog mest til sønderjyderne og fynboernes pensionsopsparing med over 3,8 milliarder kroner, mens de resterende godt 2,5 milliarder kommer fra medlemmernes egne indbetalinger.
710.000 medlemmer har pensionsordning i PensionDanmark gennem overenskomst mellem medlemmernes fagforbund og deres arbejdsgiver. Medlemmerne fordeler sig over 11 fagforbund, der blandt andet repræsenterer faglærte og ufaglærte håndværkere, rengøringsassistenter, frisører, mejerister, anlægsgartnere og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen.
Alle danskere kan få overblik over deres pensionsordning ved at logge ind på pensionsinfo.dk.
Tre gode råd om pension
1. Saml pensionerne og spar penge
Der er stor forskel på de administrationsomkostninger, du betaler for en pensionsordning. Du kan derfor få flere penge til pensionistlivet, hvis du samler dine ordninger og slipper for at betale omkostninger flere steder.
2. Brug din sundhedsordning
Nogle pensionsselskaber har en medfølgende sundhedsordning, så du eksempelvis kan få behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog eller få hurtigere tid til en undersøgelse hos speciallæge.
3. Få rådgivning
Betaler du for en forsikringsdækning, du ikke har brug for? Kan du undgå modregning i din folkepension? Eller er det din tidligere ægtefælle, der får din pensionsopsparing, hvis du dør? Det kan være en god idé at tilpasse din opsparing og din forsikringsdækning til din aktuelle situation.
Yderligere information
Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.
Billeder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 710.000 medlemmer beskæftiget i 25.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde 13,6 mia. kr. i 2017. Balancen har rundet 230 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Stor stigning i udbetalingerne til nye pensionister i 202526.2.2026 07:55:58 CET | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige udbetaling til medlemmer, der gik på pension i 2025, steg med 13,7 procent. Det viser PensionDanmarks årsrapport, som nu er offentliggjort.
PensionDanmark og CapMan udvikler 500 nye boliger i Rødovre2.2.2026 13:48:35 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og CapMan Real Estate sætter gang i udviklingen af knap 500 boliger i det nye spirende byområde Gartnerbyen.
Flere penge mellem hænderne til 994 pensionister i Aabenraa Kommune29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe pensionister i PensionDanmark får flere penge mellem hænderne fra nytår. I gennemsnit vokser udbetalingerne med 5,7 procent eller omkring 2.800 kr. om året.
PensionDanmark køber ejendomme i Bella Kvarter22.12.2025 08:04:25 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark køber to ejendomme med kontor og hotel i København af ejendomsudvikleren Skanska A/S.
PensionDanmark køber kontorejendom i Valby18.12.2025 12:52:28 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune er mangeårig lejer af den nyindkøbte ejendom på Gammel Køge Landevej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
