40 år gamle poppeltræer skal fældes

Rundt om i Ishøj står en del store og markante poppeltræer. De fleste blev plantet i 1970’erne og 1980’erne. Ishøj Kommune har i flere omgange fjernet grene på de gamle poppeltræer, fordi der var risiko for, at store grene ville falde ned. Men nu er sikkerhedsrisikoen blevet for stor i Baneparken, et grønt område ved Ishøj Station mellem S-togsbanen og Vejlebrovej. Her står ni poppeltræer, som kommunen har besluttet at fælde i uge 7. De tilbageværende egetræer vil få mere lys og plads til at udvikle sig, og senere vil kommunen beslutte, om der skal plantes flere træer på arealet.
Tunge grene
Det er ret specielt, at kommunen har poppeltræer med 40 år på bagen. Det er mere almindeligt, at de kun får lov at stå i et enkelt årti. Det fortæller Merete Ancher, der er skov- og landskabsingeniør i Ishøj Kommunes Park-, Vej- og Miljøcenter.
”Popler er hurtigvoksende træer og får derfor hurtig fylde eller volumen i en træbeplantning. Men deres hurtige vækst betyder også, at de bliver lette og porøse i opbygningen og slet ikke har den samme styrke som fx eg. Samtidig har ældre poppeltræer en tendens til at sætte lange tunge grene, som let brækker af for deres egen vægt. Når store grene brækker af, kan det være farligt for forbipasserende, hvis de går forbi på tidspunktet for nedfaldet,” siger Merete Ancher. Derfor er det sikkert ikke sidste gang, at kommunen må fjerne gamle poppeltræer af sikkerhedsmæssige årsager.
Fældningen af poppeltræerne i Baneparken er ikke den eneste aktuelle ændring af naturområdet ved stationen. Lige der hvor banestien går gennem tunnelen under Stenbjerggårds Allé, er det høje buskads for nylig blevet erstattet af nogle lavere buske for at skabe større tryghed for de fodgængere, der bruger stien.
Kontakter
Merete Ancher, skov- og landskabsingeniør i Park- Vej- og Miljøcenter, tlf. 43 57 75 51 eller zmr@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum