Ballettens højdespringer bliver solodanser
12.2.2018 07:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Jonathan Chmelensky kan springe som ingen anden i Den Kongelige Ballet. Han startede ellers sin karriere i København i 2007 med at tage timer sammen med børnene på Det Kongelige Teaters Balletskole. Året inden var han blevet opdaget på Cuba og inviteret til København. Men selvom Chmelensky kunne springe, var hans teknik endnu ikke stærk nok til, at han kunne føle sig sikker i kompagniet. Meget har ændret sig, siden Chmelensky trænede blandt balletbørnene. Lørdag aften blev han udnævnt til solodanser –den højeste titel en danser kan nå i Den Kongelige Ballet.
Balletmester Nikolaj Hübbe begrunder udnævnelsen: ”Jonathan er en prins, en mandsdanser, der igennem de sidste mange år har bevist sit store værd og sin enorme appetit og passion for alle former for dans. Han besidder kunstnerisk ydmyghed og tæft, nysgerrighed og ikke mindst en kæmpe hengivenhed overfor selve institutionen Den Kongelige Ballet. Han er kollegial, smuk, myreflittig, og så kan han ovenikøbet danse, så det står efter!”
Chmelensky har i denne sæson danset hovedpartierne som Sukkerfeens kaveler i Nøddeknækkeren, herre i Tjajkovskij pas de deux, Bernhard i Raymonda, Rødt par i Silk & Knife2 og for første gang lørdag aften -en af ballettens helt store herreroller- Prins Siegfried i Svanesøen. Han kan senere på året ses i Liam Scarletts helt nye ballet Spar Dame, der har premiere den 14. april.
Om Jonathan Chmelensky
Født: 1988
Nationalitet: Fransk
Uddannelse: Paris Conservatoire (CNSM) og Escuela Nacional Cubana de Ballet
Karriere: Indtrådt i Den Kongelige Ballet i 07/08 sæsonen som korpsdanser. Udnævnt til solist i februar 2013. Blev udnævnt til solodanser den 10. februar 2018.
Om Den Kongelige Ballet:
Den Kongelige Ballet er en del af Det Kongelige Teater og et af verdens mest anerkendte balletkompagnier. Kompagniet bestående af ca. 80 dansere, hvoraf ca. 60 er korpsdansere og 20 solister eller solodansere. Udover danskere består kompagniet af dansere fra USA, England, Frankrig, Belgien, Polen, Østrig, Spanien, Canada, Brasilien, Korea, Kasakhstan, Ungarn og Monaco.
Fra den 1. – 9. juni afholder Den Kongelige Ballet Balletfestival og præsenterer det bedste fra ballettens verden: Napoli med tilhørende italiensk folkefest; Svanesøen med efterfølgende fællesspisning; Bournonville Aften til fejring af det danske balletikon; Galla med fem internationale verdensstjerner, som danser sig gennem ballettens historie; Nye toner, hvor der skabes nye balletter til aktuelle pop- og rocknumre – og meget mere.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Anna Balslev bliver ny kunstnerisk chef for skuespillet på Det Kongelige Teater10.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater har ansat husinstruktør Anna Balslev som skuespilchef fra august 2027.
Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.
Star-Studded Concert Performance of Verdi’s Macbeth7.5.2026 16:00:43 CEST | Press release
A rare operatic event awaits as one of the greatest singers of our time, Norwegian soprano Lise Davidsen, joins an exceptional cast for a complete concert performance of Verdi’s Macbeth, conducted by the legendary maestro Antonio Pappano.
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


