Netdoktor Media A/S

Hver anden astmatiker er i forkert behandling - Oplysningskampagne sætter fokus på danskernes astma

Del
Selvom 350.000 danskere lider af astma, er sygdommen stadig overset. Og hver anden, der har fået konstateret astma, er i forkert behandling. Det koster energi og livskvalitet i det daglige - og kan resultere i alvorlige astmaanfald, som kræver indlæggelse på hospital. Ny oplysningskampagne fra Netdoktor.dk, i samarbejde med Astma & Allergi Forbundet, skal være med til at øge danskernes viden om astma.

Træthed, hoste og åndenød
Føler du dig træt og uoplagt - og er det svært at klare trapperne uden hoste og åndenød? Så er du måske blandt en af de 350.000 danskere, som er ramt af luftvejssygdommen astma.

Forkert behandlet astma tapper kroppen for energi og gør astmatikeren træt og uoplagt i hverdagen. På samfundsplan koster astma hvert år op til 18.000 sengedage på danske hospitaler. Alligevel får alt for mange astmatikere slet ikke en optimal behandling.

’Knap hver anden astmatiker (44-50 pct.) får forkert behandling. Det er vigtigt at få den rette diagnose, så behandlingen kan blive så målrettet og effektiv som muligt. Har man god astma-kontrol kan man, hvad man vil. Mange astmatikere har vænnet sig til, at det er svært at følge med de jævnaldrende. Når de får justeret deres behandling opdager de, at de får det meget bedre og kan dyrke sport og være aktive i hverdagen. De får i det hele taget bedre livskvalitet’, fortæller Vibeke Backer, der er overlæge på Bispebjerg Hospital.

Test dig selv

Netdoktor.dk lancerer nu, i samarbejde med Astma & Allergi Forbundet, en oplysningskampagne, der skal sætte astma på dagsordenen.

  Astma i Danmark

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Symptomerne viser sig i form af anfald som fx hoste, åndenød eller hvæsende vejrtrækning.:

  • Sygdommen rammer alle aldersgrupper
  • Mere end 350.000 danskere har astma (1)
  • 75.000 danskere under 16 år har astma (2)

Fejlbehandling koster samfundet

Forkert eller ubehandlet astma har ikke blot konsekvenser for den enkelte astmatiker:

  • Hver anden astmatiker (44-50 pct.) får utilstrækkelig behandling (3)
  • Astma koster årligt 18.000 sengedagepå danske hospitaler (4)
  • Astma er årsag til minimum 100 dødsfald årligt (4)
  • Den samlede astmabehandling koster i dag det danske samfund 1,9 mia. kr. om året (5)
  • Heraf går 1,1 mia. til lægebesøg og medicinering. De resterende 0,8 mia. går til astmatikeres sygedagpenge, førtidspension, medicin og lignende ydelser (5)

Kilder:

  • (1) Statens Institut for Folkesundhed: SUSY-undersøgelse 2005
  • (2) Sundhedsstyrelsen: Astma. Fakta og Forebyggelse 2005
  • (3) Respiratory and Allergy Research Unit, Department of Internal Medicine, University Hospital of Copenhagen, Bispebjerg Hospital (2005): "Unawareness and undertreatment of asthma and allergic rhinitis a general population"
  • (4) Sundhedsstyrelsens Sundhedsdata: www.sst.dk
  • (5) Robert Mossing og Gunnar Damgaard Nielsen (2003): "De samfundsøkonomiske omkostninger ved astma i Danmark i 2000".

'Målet med kampagnen er at skabe større opmærksomhed om astma i Danmark og at klæde astmatikere og deres pårørende på til at efterspørge det gode behandlingsforløb, hvor behandlingen bliver justeret tilpas ofte, og astmatikeren selv har helt styr på sin astma', fortæller Rikke Esbjerg, der er læge og direktør på Netdoktor.dk.

www.astmakundskab.dk kan astmatikere, pårørende og andre interesserede gratis teste deres viden, tilmelde sig et e-læringsforløb om astma og deltage i en spørgeskemaundersøgelse om astma. De første resultater fra oplysningskampagnen offentliggøres i efteråret 2009.

 

Test din viden om astma

www.astmakundskab.dk kan du:

  • Teste din viden og lære mere om astma
  • Deltage i et e-læringsforløb
  • Dele dine erfaringer og være med til at sætte astma på dagsordenen

 Deltag i kampagnen og test din viden på www.astmakundskab.dk .

 

Netdoktors Kundskabskampager

Netdoktor Media driver Danmarks største website om sundhed: www.netdoktor.dk , som har over en halv million unikke besøg om måneden.

Hvert år sætter netdoktor.dk fokus på danskernes folke-sygdomme. Tidligere kampagner har behandlet:

  • Hjertekarsygdomme
  • Smerter
  • Diabetes

For yderligere information:

Rikke Esbjerg, direktør for Netdoktor Media A/S

Tlf. 22 64 29 37 / re@netdoktormedia.dk

Vedhæftede filer

Information om Netdoktor Media A/S

Netdoktor Media A/S
Netdoktor Media A/S
Laksegade 32
1063 København K

33179250http://www.netdoktor.dk

Følg pressemeddelelser fra Netdoktor Media A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye