Codan ansætter Camilla Amstrup som privatdirektør
Camilla Amstrup har haft leder- og direktørroller hos TDC siden 2001 med ansvarsområder indenfor bl.a. forretningsudvikling, service, CRM, telemarketing, online og call centre. Siden 2012 har hun stået i spidsen for TDCs callcenter-organisation, som er blandt de største i Danmark, hvorfra hun har stor erfaring med kundevendte frontlinieorganisationer.
Scott Ørmen, landedirektør i Codan, giver ansættelsen af Camilla Amstrup følgende ord med på vejen:
”Jeg er oprigtigt glad for, at Camilla slutter sig til Codans ledelsesteam. Hun har de helt rette kompetencer til at drive Codans privatforretning videre sammen med de dygtige kolleger. Camilla har et udpræget kundefokus med et godt blik for salg og leverancer af høj kvalitet. Hun er strategisk tænkende og forretningsorienteret. Som leder sætter hun pris på at være tæt på sit team. Hun er vellidt og involverende samt transparent og ligefrem i sin kommunikation. Jeg ser frem til at få Camilla med på Codan-holdet.”
Med ansættelsen er samtlige roller i Codans danske ledelsesgruppe besat. Om sin ansættelse siger Camilla Amstrup selv:
”Jeg glæder mig meget til at blive en del af ledelsesteamet. Codan er en virksomhed, der i mange år har været en stærk spiller på forsikringsmarkedet. Vi skal fortsætte arbejdet med at skabe gode kundeoplevelser, og jeg ser frem til at bruge mine erfaringer til at bidrage positivt til Codans udvikling.”
Camilla Amstrup er Cand.Oecon fra Århus Universitet og har endvidere deltaget i TDCs program for Kvinder i Topledelse og TDCs koncernlederprogram.
Camilla Amstrup er 45 år og bor i Birkerød med sin mand Steen og
parrets to døtre.
Læs mere om Camilla Amstrup på hendes Linkedin-profil:
https://www.linkedin.com/in/camilla-amstrup-s%C3%B8gaard-34802b2
Foto: Uffe Weng
Yderligere oplysninger
Mads Houe, pressechef hos Codan, tlf. 3037 8353
Om Codan Forsikring
Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan-koncernen er i dag 100 procent ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med omkring 19.000 medarbejdere. Læs mere på www.codan.dk.
Information om Codan Forsikring
Hos Codan er vores vigtigste opgave at fjerne mest mulig usikkerhed og risiko i vores kunders hverdag. Så de trygt kan fokusere på det, der betyder mest – og få ting til at ske.
Codan Forsikring har cirka 300.000 danske husstande og 35.000 små og store virksomheder som kunder og er en del af Alm. Brand Group.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 1 ud af 4 danskere ved ikke, hvad de skal gøre, hvis de er vidne til en drukneulykke27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år er omkring 16.000 personer tæt på at drukne i Danmark. Tallet dækker ikke de mange, der mister livet i drukneulykker.
Ny undersøgelse: Forældre efterlyser mere undervisning i svømning og vandsikkerhed i skolen20.6.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Alt for få børn lærer at begå sig sikkert i og omkring vand, og det bekymrer de danske forældre. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Codan Fonden og LifeBoard viser, at seks ud af ti forældre til skolebørn ønsker mere undervisning i svømning og vandkompetencer.
Vandsikkerhed på skoleskemaet18.6.2025 13:03:03 CEST | Pressemeddelelse
Codan Fonden og LifeBoard lærer skolebørn på Langeland om bedre vandkompetencer.
Næstved kommune øger badesikkerheden med LifeBoards18.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der mange drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 5 LifeBoards i Næstved Kommune.
Frederikssund kommune øger badesikkerheden med LifeBoards18.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der mange drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 15 LifeBoards i Frederikssund kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum