Refleksveste hitter hos løbere
I den mørke tid er det ekstra vigtigt at huske reflekserne, så man er tydeligt synlig over for bilister og andre trafikanter. Når danskerne bevæger sig udenfor i efteråret og vinteren, er det dog kun 36 procent, som husker reflekser på overtøjet. Men billedet ser noget anderledes ud, når blikket vendes mod motionisterne. De husker nemlig i høj grad de ekstra reflekser, når de skal motionere udendørs, viser en undersøgelse fra Codan. Således svarer hele 82 procent af udendørsmotionisterne, at de generelt bruger reflekser eller lygter, når de motionerer. Motionisterne er også blevet bedre til at tage ekstra reflekser på, ud over dem, som er syet ind i motionstøjet, og her er refleksvesten en nem og billig løsning. 31 procent af udendørsmotionisterne svarer således, at de som regel har refleksvest på. Det er en stigning i forhold til sidste års undersøgelse, hvor kun 24 procent svarede, at de brugte refleksvest.
”Du mindsker risikoen for at blive påkørt med 85 procent, hvis du har reflekser på dit tøj. Det er især relevant for dem, som løber udenfor, da de ofte krydser cykelstier og veje uden for de afmærkede lyskryds, hvor bilister og cyklister er mindre opmærksomme,” forklarer Kia Høier Pedersen, kommunikationskonsulent hos Codan.
Kia Pedersen er glad for, at de danske udendørsmotionister har taget refleksvesten til sig i stedet for kun at forlade sig på de reflekser, som er indsyet i tøjet.
”Risikoen ved kun at bruge de reflekser, som er syet ind i tøjet er, at de mister deres virkning allerede efter 30 vaske. Med refleksveste har motionisterne i stedet en billig og fleksibel løsning, som ikke skal vaskes lige så tit som løbetøjet eksempelvis. Så det er godt at se, at vesten er populær,” fortæller Kia Høier Pedersen.
Hovedstadens motionister tror, de er sikre
Mens størstedelen af de udendørs motionister er gode til at sikre sig i trafikken, så er der én gruppe, der falder ud i Codans undersøgelse. Motionisterne i hovedstadsområdet er nemlig ikke gode til at huske de ekstra reflekser. Kun 18 procent svarer, at de som regel bruger refleksveste, når de motionerer udendørs.
En del af forklaringen kan ifølge Kia Høier Pedersen fra Codan ligge i, at byboere tror, at gadebelysningen i byer sikrer, at de øvrige trafikanter kan se motionsløberne:
”Det er en falsk tryghed. Noget tyder nemlig på, at de mange lyskilder kan forvirre bilisten. Så derfor er det endnu vigtigere, at de bløde trafikanter, som eksempelvis motionisterne har reflekser og også gerne lysdioder på for at overdøve lyshavet omkring dem.”
De bedste til at huske de ekstra reflekser finder man i Midtjylland og Nordjylland. Her svarer henholdsvis 39 procent og 38 procent af udendørsmotionisterne, at de som regel bærer refleksveste, når de motionerer.
Tal fra undersøgelsen:
- 82 procent af de danskere som motionerer udendørs i trafikken, når det er mørkt, svarer, at de bruger reflekser eller lygter, når de motionerer.
- 31 procent af de danskere, som motionerer udendørs i trafikken, når det er mørkt, svarer, at de som regel har en refleksvest på. I 2013 var tallet 24 procent
- Hver fjerde (25 procent) af de danskere som motionerer udendørs i trafikken svarer at de som regel har lygter på, når de motionerer.
- Antallet af udendørsmotionister der svarer, at de kun har de reflekser på, som er indsyet i tøjet, er 30 procent.
- I Hovedstaden svarer kun 18 procent af de danskere, som motionerer udendørs i trafikken, at de som regel bærer refleksveste.
- I Midtjylland og Nordjylland er motionisterne bedst til at bære refleksveste. Her svarer henholdsvis 39 procent og 38 procent, at de som regel bærer refleksveste, når de motionerer udendørs.
Fem gode råd
Med den glimtende refleks kan du mindske risikoen for at blive påkørt med 85 procent. Følg disse gode råd, så du bruger din refleks bedst muligt:
- Refleksen skal hænge i en snor, så den bevæger sig, når du færdes i trafikken.
- Refleksen bør sidde lavt, så billygterne rammer den.
- Sæt en refleks foran og bagpå dit overtøj.
- Sørg for både at have en refleks på overtøjet og på rygsækken/skoletasken.
- Skift refleksen jævnligt – effekten kan aftage, og båndreflekser, der sidder fast på tøjet, slides i vask (en refleks i god kvalitet kan holde til ca. 30 vaske).
Kilde: www.refleksdag.dk
Fakta om trafikulykker i mørket og reflekser
- Cirka 25 procent af alle uheld med cykler sker i mørke. (Rådet for Sikker Trafik)
- En bilist, som kører med nærlys med 50 km/t, har otte sekunder mere til at opdage en fodgænger, der bruger refleks end en fodgænger uden refleks. (Rapport fra det Transportøkonomiske Institut i Norge)
- Reflekser gør dig synlig på 140 meters afstand, selvom bilen kun har nærlyset tændt. Uden refleks bliver du først synlig på 25-30 meters afstand. (Rapport fra det Transportøkonomiske Institut i Norge)
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.003 CAWI-interview med danskere i alderen 15-64 år i perioden 4.-8. september 2014.
Yderligere oplysninger
Kia Høier Pedersen, CSR-ansvarlig hos Codan Forsikring, tlf. 30 37 85 28
Om Codan Forsikring
Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan -koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 procent ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codans arbejde med CSR her. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Information om Codan Forsikring
Hos Codan er vores vigtigste opgave at fjerne mest mulig usikkerhed og risiko i vores kunders hverdag. Så de trygt kan fokusere på det, der betyder mest – og få ting til at ske.
Codan Forsikring har cirka 300.000 danske husstande og 35.000 små og store virksomheder som kunder og er en del af Alm. Brand Group.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Hjørring kommune øger badesikkerheden med LifeBoards15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 27 LifeBoards i Hjørring kommune.
Ringkøbing-Skjern kommune øger badesikkerheden med rekordmange LifeBoards15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 56 nye LifeBoards i Ringkøbing-Skjern kommune.
Lemvig kommune øger badesikkerheden med LifeBoards9.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Derfor opstilles der i den kommende tid 23 LifeBoards i Lemvig kommune, som gør det nemmere for almindelige badegæster at redde liv.
Thisted kommune kickstarter national udrulning af 278 LifeBoards langs danske kyster og strande9.5.2025 08:48:04 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år sker der drukneulykker på de danske strande. Det er Codan Fonden og LifeBoard gået sammen om at forhindre. Nu bliver de første 10 Lifeboards ud af 278 på landsplan sat op i Thisted Kommune, som gør det nemmere for almindelige badegæster at redde liv.
Codan Fonden og LifeBoard vil redde liv langs de danske kyster22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum