Regeringen vil gøre værdifulde klima- og vejrdata fra DMI gratis

Danmark skal være digital frontløber. Derfor foreslår regeringen som en del af sit udspil ”Strategi for Danmarks digitale vækst” at afsætte 82 mio. kr. til, at alle kvit og frit kan få adgang til DMI’s værdifulde meteorologiske data.

Hidtil har DMI taget betaling for data om vejr, klima og hav. Det vil regeringen lave om på med Strategi for Danmarks digitale vækst, hvor ét af initiativerne er at give alle gratis adgang til DMI’s enorme mængder af data.

Det betyder, at innovative virksomheder kan lave værktøjer baseret på gratis meteorologiske data, så fx entreprenører kan planlægge arbejdet efter vejr, vind og klima, eller landmanden kan optimere sin gødning af markene eller høste på det helt rigtige tidspunkt.

”DMI har en skattekiste af værdifulde data om klima og vejr, som kan være altafgørende for landmanden, kommunen, iværksættere og store virksomheder, hvor vejret har vital betydning. Den skattekiste åbner vi nu. Klimaudfordringerne og ekstreme vejrfænomener er en af vores tids største udfordringer, der berører os alle. Hvis vi skal løse klimaudfordringerne, så skal vi stille data om klimaet og vejret til rådighed, så alle tilpasse sig og udvikle nye klimaløsninger”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Data giver vækst

På DMI er man sikre på, at gratis data kan hjælpe danskerne med at forebygge mange af konsekvenserne af klimaforandringer og ekstremt vejr.

”Vi har set i andre lande, der allerede har gjort de meteorologiske data gratis, hvor kæmpe stor interessen er. Meteorologiske data har potentiale til at skabe betydelig effektivitet og vækst. Derfor er det også en utrolig vigtig beslutning, at DMI nu kan arbejde med fri og let adgang til data om vejr, klima og hav. Det giver DMI mulighed for at hjælpe en lang række brancher med at udvikle nye innovative løsninger, som i sidste ende kommer alle danskere til glæde”, siger direktør på DMI Marianne Thyrring.

Med Strategi for Danmarks digitale vækst foreslår regeringen at afsætte i alt 82 mio. kr. til at udvikle en brugervenlig distributionskanal af meteorologiske data og til drift samt frikøb af vejr-, klima- og havdata. Penge, som DMI ellers skulle opkræve i brugerbetaling. Det er med til at sikre, at DMI’s meget store mængder data nu kommer endnu mere i spil.

Fakta om gratis meteorologiske data

• Erfaringen fra andre lande, der har gjort data gratis viser, at efterspørgslen hurtigt bliver massiv. Derfor bliver tiltaget udformet, så data gøres gratis i etaper fra efteråret 2019 frem til 2023. Dermed opbygges og opnås Real Life test af distributionsløsningen i drift, efterhånden som mere og mere data bliver gratis.

• Deloitte har i 2016 vurderet, at gratis meteorologiske data, alene i el-, fjernvarme- og landbrugssektorerne, har et uforløst effektiviseringspotentiale på op mod 135 mio. kr. årligt.

• Rambøll har i 2017 peget på et uopdyrket markedspotentiale for gratis data i vandrelaterede ydelser på op mod 106 mio. kr. pr. år.

• Fuldt udfoldet er de gratis vejr- og klimadata en 24/7 service, så virksomheder og, iværksættere, kommuner, beredskaber, forsyninger kan basere deres forretning, drift og styresystemer på en driftssikker og troværdig leverance. Det giver de bedste vilkår for digital vækst i hele DK.

• DMI’s data købes i dag af et bredt spekter af brancher bl.a. energi- og forsyningssektoren, forsikringsbranchen, den maritime transportsektor, landbrug og miljø, bygge- og anlægssektoren samt datagrossister.
• For at udnytte det fulde samfundsøkonomiske potentiale ved meteorologiske data har lande som Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Holland og Tyskland allerede gjort deres meteorologiske data gratis.

• Erfaringerne med gratis geodata viser, at data skaber vækst. Fri geodata har skabt samfundsøkonomiske gevinster for ca. 3,5. mia. kr. fra 2013-2016. Disse gevinster kommer bl.a. af den vækst private virksomheder har skabt.

• Data frigives i to faser:

1. Som første skridt ultimo 2019 gøres rå observationsdata tilgængelige. Disse efterfølges af data om vandstand og lyn i første halvdel af 2020. Data vil have et format og leveringssikkerhed der gør, at virksomheder, og andre kan hente data direkte ind i egne styre- og planlægningssystemer.

2. Anden fase er etablering af lettilgængelig adgang til bearbejdede data i løbet af 2021 og 2022, dvs. klimadata, radardata og prognosedata.