Ø-hop: Damsgaard og Dencker besøger 37 øer
25.1.2018 08:36:35 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Danmark er et ø-rige og derfor spiller Ø-PAS en helt afgørende rolle i forhold til at markedsføre øerne, synliggøre de mange oplevelsesmuligheder og i sidste ende tiltrække flere danske og udenlandske turister. For at understøtte øernes arbejde tager formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og medlem af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Mette Dencker rundt til alle de 37 øer, der er en del af Ø-PAS.
- De danske øer er hver i sær et unikt brand, der tiltrækker mange turister hvert år. Det vi vil gerne styrke, så endnu flere får øjnene op for, hvor fantastisk der er rundt i landet. Det håber jeg, vi kan være med til at sætte fokus på, når Mette Dencker og jeg får fornøjelsen af at besøge de mange øer, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Mette Dencker har været en afgørende drivkraft i forhold til at sikre udvidelsen af landevejsprincippet, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget. Det er derfor oplagt, at vi tager på turné sammen og på den måde begge får lejlighed til at høre mere om virkningerne af de lavere færgepriser.
Folketingsmedlem Mette Dencker glæder sig også til turnéen til de danske øer.
- Jeg glæder mig så meget til at se og gense de mennesker der bor og lever på Danmarks smukke øer. Med andre ord til at møde eksperterne, de rigtige eksperter på øerne. Min viden om øerne får jeg ved at være der, ikke ved at læse om dem, så jeg glæder mig til at suge en masse viden til mig, og til at få fyldt Ø-PAS helt op med stempler, siger hun.
Turnéen starter allerede lørdag den 27. januar, hvor første stop er Tunø i Odder Kommune, hvorefter rejsen går videre til Samsø Kommune søndag den 28. januar.
Ø-PAS, der blev igangsat af Sammenslutningen af Danske Småøer i 2016, viser vej til 37 øer i Danmark, der kan nås med færge. I passet bliver hver ø præsenteret med et landkort, forskellige fakta-oplysninger og information om øens forskellige oplevelsesmuligheder.
Sammenslutningen af Danske Småøer har overdraget konceptet for Ø-PAS til Landdistrikternes Fællesråd, der som landsdækkende organisation, kan føre konceptet videre og sikre dets overlevelse og fremgang.
Læs mere om Ø-PAS på Det danske ørige og bestil det her
Læs mere om de hidtidige erfaringer på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Liv og Land
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum